af Jette Anne-Marie Hansen - link virker kun, hvis du er logget ind på FB.
Der bredte sig en stemning af stille chok og vantro, da det gik op for Europas statsledere, at Trump slet og ret bare havde taget knoglen og aftalt med Putin at begynde fredsforhandlinger - hen over hovedet på Zelensky og dem alle sammen.
Bedre blev det ikke af, at USA's nye forsvarsminister Pete Hegseth svingede forbi NATO-mødet i Bruxelles og lod vide, at Ukraine ikke bliver medlem af NATO og må regne med at afstå territorie til Rusland. Og det var IKKE et diskussionsoplæg! Hegseth talte om noget, der hed “realiteterne” og “realiteten på slagmarken”, som man var nødt til at anerkende.
Det var det værste, eliten nogen sinde havde hørt! De var blege af forfærdelse. Nu havde de trofast forsvaret fortællingen om det lille, fredelige, frihedselskende demokrati, som aldrig kunne besejres af Ruslands primitive orker, fordi det havde sandheden og retfærdigheden på sin side. Og fordi Vesten ikke ville tillade det. Fordi civilisationen ville falde og Putin stå på ens dørtrin næste dag. Og sidst men ikke mindst: Fordi Vesten ikke lider nederlag!
Det var den realitet, de havde forsvaret i tre år. Og nu kom USAs nye forsvarsminister og tog den fra dem.
Det føltes som om de stod og stirrede ned i en afgrund.
Rystede måtte Europas ledere indse, at de end ikke var tiltænkt en plads ved forhandlingsbordet. Den stakkels Zelensky, der var desperat ved udsigten til den knusende ydmygelse, som fredsforhandlinger uden hans tilstedeværelse ville være, fik et nølende tilsagn om, at han MÅSKE kunne komme med - hvis han sad stille og holdt sin mund.
Men ingen gad at se på europæerne.
Til sidst holdt J.D. Vance den værste tale nogensinde ved sikkerhedskonferencen i München, hvor de samme mennesker fik at vide, at ingen andre end de selv var Europas virkelige fjender, der havde ødelagt den europæiske civilisation, ytringsfriheden og demokratiet med deres snak om “misinformation” og “disinformation”, der reelt var forbud imod forkerte meninger, og aflysninger af valg hvis udfald man ikke brød sig om og horden af indvandrere, man lod skylle ind over grænserne uden hensyn til sine befolkninger.
Så slemt var det, at sikkerhedskonferencens formand, Christoph Heusgen, brød i gråd bagefter, imens han stod på scenen.
“Det ser ikke ud til at vi har fælles værdier mere”, snøftede han og måtte forlade podiet, fordi han ikke magtede at gøre sin tale færdig.
EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, gjorde sig til grin ved at sige, at enhver form for fredsløsning eller våbenhvile på forhånd var dømt til at slå fejl, hvis de europæiske lande ikke fik plads ved forhandlingsbordet.
Hun tager nemlig helt fejl. Europas ledere er fuldkommen ligegyldige! De er uden betydning, de bestemmer ingenting. Tysklands kansler, Olaf Scholz blev kort og godt meddelt på sikkerhedskonferencen, at JD Vance ikke fik tid til at mødes med ham. Hvorfor skulle man dog også spilde sin tid på nogen, der hører på at et andet lands leder lover at sabotere ens infrastruktur, uden at have andet at sige til det end, “Vi gør alting sammen”?
...............................................
Ja, alt det var en stor ydmygelse. Men det var også sandhedens time.
Nu hvor USA lægger projekt Ukraine fra sig som et barn, der smider sit legetøj, bliver realiteten ubarmhjertigt afsløret.
Når disse personager i den politiske elite har kunnet blæse sig op som om de havde en betydning, beroede det kun på en eneste ting: Deres funktion som USAs nyttige idioter.
Naziprinsessen kunne stå ved sit podie i Bruxelles og med en enorm selvtillid forkynde de mest forkerte ting om Rusland og dets økonomi.
Boris Johnson kunne give sig ud for at være en politiker, man skulle tage alvorligt og Macron lade som om han virkelig VAR en slags Napoleon, der kunne invadere Rusland, hvis det passede ham - og det gjorde det måske.
Vores egen Mette Frederiksen kunne ruinere Danmark på sin personlige forfængeligheds alter og bristende af selvfedme lade sig fotografere SOM OM hun var en statskvinde ved siden af sin “ven”, Zelensky, i et af de F16-fly, hun så venligt havde havde doneret.
I dag kan hun bare få et spark og hoste op med Grønland, når Trump siger det.
Sandhedens time, ikke sandt?
Europæerne havde til opgave at forsvare og opretholde USAs propagandafortælling om krigen i Ukraine, dette var deres primære funktion - og så at ruinere sig på at støtte krigen med våben og penge selvfølgelig.
Længe har politikere og medier i fællesskab formidlet et falsk billede af Rusland, af årsagerne til krigsudbruddet og af realiteterne på slagmarken i Ukraine. USAs oplæg til fredsforhandlinger bygger på en anerkendelse af disse ikke tidligere anerkendte realiteter. Herved er politikerne og mediernes falske narrativ blevet punkteret. Amerikanerne anser at Zelensky bærer en god del af ansvaret for krigen. De er tydeligvis ikke engang bange for, at Putin skal give sig til at smide med atombomber eller gå igang med at erobre andre lande. … Det er blevet nye tider for amerikanerne.
Det efterlader europæerne i suppedasen.
Disse personer, der har investeret i våbendonationer i stedet for folket, accepteret sabotagen af Nordstream 2, afindustrialiseringen af Europa og indkøb af dyr gas fra USA til skade for de almindelige mennesker, der gerne vil have råd til at bruge deres vaskemaskine og varme boligen op… Nu kan de ikke længere svøbe deres selvdestruktive politik i den ædle løgnehistorie, der fik det til at give mening.
Det er slut med, at Vestager kan udlægge det som en sejr at stå under den kolde bruser og brøle “Tag den Putin!”.
Europas ledere har ofret befolkningens levestandard for at tækkes USA, og løjet om krigen for at den kunne fortsætte, selv om det var meningsløst.
De er blevet eksponeret som aparatsnicks, der modtager instruktioner og udfører ordrer fra en anden nation - på bekostning af egne befolkninger.
Europas politikere er ikke satsmænd eller kvinder, der har en vision for deres land. De er agenter for USA. Det er sandheden om det.
Derfor har det kastet dem ud i en alvorlig eksistentiel krise at miste deres funktion som USAs nyttige idioter og blive berøvet den løgnehistorie, de så længe har forsvaret. Derfor løber de forvirret rundt som hovedløse høns. De indkalder til panikmøder, hvor de bliver enige om at Europa må opruste som lyn og torden, hvis russerne skal holdes i skak.
Starmer siger han vil sende 20.000 soldater til Ukraine. Mette Frederiksen afsatte med det vuns - og hele hovedet fuldt af stresspletter, ekstra 50 milliarder til turbo-oprustning. I Aftenshowet på DR talte hun med rædslen lysende ud af øjnene om den overhængende fare, vi svæver i, for at blive invaderet af Rusland.
Mette Frederiksen og hendes ulyksalige kollegaer vælger mao. at satse ekstra hårdt på løgnehistorien, nu hvor USA har forladt både den og dem. Det skulle jo nødigt gå op for befolkningerne, at deres ledere har ladet USA blanke dem af og sabotere Europas økonomi - for en løgn.
...................................
Der er dog en væsentlig ting, man bør bemærke: Når USA og Rusland forhandler fred uden inddragelse af Zelensky og europæerne, udsiger det umisforståeligt, at krigen var USAs krig!
Amerikanerne opfordrer europæerne til selvransagelse. Men man hører ikke noget om, hvilken selvransagelse det giver anledning til, at krigen jo var deres SKYLD. Det er USAs SKYLD, at Ukraine hænger i laser og så mange er døde helt meningsløst på slagmarken.
Det kunne man ikke mærke på Hegseth og Vance. De opførte sig nærmest som nogle, der kom og ordnede nogle andres problemer for dem. Og så lod de deres europæiske vasaller vide alt det, de havde gjort galt, imens de adlød instruktioner fra Washington: - Washington så gerne censur af "forkerte meninger" om den krig, amerikanerne havde tænkt sig at føre. Det er amerikanernes ulovlige krige, der er selve ÅRSAGEN til, at Europa bliver oversvømmet af flygtninge (- så Vance kan komme og slå europæerne i hovedet for at lukke så mange af dem ind). Og INGEN har mere en tradition for at blande sig i andre landes valg end netop amerikanerne.
Den europæiske elite er mao. blevet udsat for en regulær røvrending! Ikke at de har fortjent bedre. Men det er, hvad der er sket. Trump-regeringen slagter usentimentalt krigens hellige køer, så de kan rykke videre og indtager nye positioner, imens Europa står tilbage med lorten.
Nu hørte jeg lige, at Rusland og USA taler om, at de vil begynde at handle med hinanden... Og dét lige efter, at Europa stort set har ofret hele sin økonomi bare for at støtte amerikanerne ved IKKE at handle med russerne…
Større bet kan man næsten ikke forestille sig.