af Jette Anne-Marie Hansen - link går direkte til opslaget på Facebook, men virker kun, hvis du er logget ind
16.12.2024
Dronemysteriet griber om sig! Dronerne (såkaldte) bliver set i flere og flere lande hele kloden over. Internettet står i brand. Folk er ude af sig selv. Hvad er forklaringen?
Først var jeg selv i tvivl om, hvad man skulle mene om disse tingester, der i stort tal for rundt på himlen uden at nogen kunne forklare, hvad de var. Og myndighederne da slet ikke. De kunne kun sige, at det ikke var noget at bekymre sig om...
Var det USA, der i hemmelighed for befolkningen testede nyudviklet droneteknologi - som bla. Garland Nixon foreslog? Eller har syrehovedet Cliff High, der forudså dette ca. en måned, før det skete, ret, når han siger, at det er aliens, der fremviser deres tilstedeværelse? Og at dette på et tidspunkt vil udvikle sig til en form for krigssituation.
Efterhånden som det har udviklet sig til at dronerne (såkaldte) bliver set i stort antal i mange lande over hele kloden, bliver det mere og mere usandsynligt at Garland Nixon mfl. fra de ædrueliges lejr kan have ret. Så omfattende operationer kan ingen stat organisere.
Det er også tydeligt, at det primære formål med dronerne (såkaldte) er synlighed. At folk skal se dem og spørge hvad #%##&!§! det er? For de har jo ikke gjort noget... andet end at være på himlen. De vil bare ses!
Karsten Kølliker postede en video i min tråd fra en gruppe remote viewers, som han anså, havde fået rigtigt fat i, hvad der skete. Videoen var vel at mærke lagt ud på nettet tre dage, FØR dronerne begyndte at vise sig. Det skal siges, at jeg sjældent accepterer at lade mig fuldstændigt overbevise af noget så sært som remote viewing. På den anden side har jeg f.eks. hørt mange whistleblowers, der var tidligere satanister og overlevere efter ritual satanistic abuse tale om dette fænomen, som noget reelt eksisterende, som de ovenikøbet selv har givet sig af med og som satanisterne gør det en hel del i. Jeg har desuden stor respekt for Karsen Kølliker, som jeg opfatter som et yderst rationelt tænkende menneske og en person, der ikke uden videre mister enhver jordforbindelse og realitetssans.
Ud fra denne tillid så jeg videoen. Og hvor var det SLÅENDE! Så slående, at det overbeviste mig.
Videoen er reelt en meddelelse til os fra en gruppe aliens om, at de fra nu af agter at fremvise sig for os ("disclosure") for at vi skal blive bekendt med deres tilstedeværelse.
Det skyldes, at situationen på jorden med de nyeste udviklinger er blevet så farlig, at de anser det for nødvendigt at gribe ind. Og det kan de ikke gøre, uden først at lade os blive bekendt med dem.
Man er selvfølgelig i sin gode ret til at mene, det er langt ude. Men som jeg ser det, er det hævet over enhver tvivl, at der er liv på andre planeter og at aliens findes. Alt andet ville simpelthen være for usandsynligt, når man tænker på, hvor stort universet er. Men er de også kommet hertil? Og har de interageret med menneskene? Det findes der faktisk utallige beretninger om, også fra mennesker der på ingen måde fremtræder som opmærksomhedssøgende narcissister eller patologiske løgnere. Der er bla. en meget kendt historie om, at USAs regering under Dwight Eisenhower har indgået en hemmelig kontrakt med aliens om at tillade bortførelse af mennesker i bytte for teknologi.
Denne historie om, at visse regeringer igennem mange årtier har arbejdet sammen med visse aliens og byttet teknologi med tilladelse til at snuppe mennesker, bliver også fortalt i de videoer, jeg linker til. Der skulle således eksistere en krigstilstand imellem de grupper af aliens, som har det hemmelige samarbejde med visse regeringer og de aliens, som nu fremviser sig for os.
I må selv finde ud af, hvad I mener. Men jeg vil sige, at alle de forskellige teorier om, at dette er en psyop, der har til formål at bilde befolkningerne ind, at vi bliver invaderet af aliens, for at aflede deres opmærksomhed fra de geopolitiske begivenheder - og måske det økonomiske systems tilstundende sammenbrud, efter min mening ikke holder. Og det gør de teorier ikke, fordi de ikke kan forklare udbredelsen af fænomenet til lande over hele jordkloden.
Interessante tider, indeed!
Farsight ET Board Meeting: Act Now! (November 2024) - video
Farsight Spotlight 15 December 2024 - They Have Arrived! - video
Interessante tider ... Droner, af Jette AM Hansen
Farsight forudså det allerede i maj
Henrik Rosenø:
Det var faktisk i maj, at Farsight.org forudsagde at tilstedeværelsen af ETs omkring og på Jorden nu langt om længe ville blive offentligt kendt:
https://www.transformation.dk/harvey-th ... e-tyranni/
Det var faktisk i maj, at Farsight.org forudsagde at tilstedeværelsen af ETs omkring og på Jorden nu langt om længe ville blive offentligt kendt:
https://www.transformation.dk/harvey-th ... e-tyranni/
ikke meget mindfulness i denne tråd
af Karsten Kølliker - link virker kun, hvis du er logget ind på Facebook
Der er ikke meget mindfulness i en tråd som denne [han henviser til tråden på FB]. Hvilket rejser et helt generelt spørgsmål om, hvordan vi reagerer på mødet med fænomener, vi ikke forstår. Evner vi at rumme denne tilstand af ubestemthed, eller føler vi os så utrygge ved denne ubestemthed, at vi haster til at danne forklaringsmodeller, som erstatter ubestemtheden med bestemthed?
Efter min opfattelse er dette en stor faldgrube for mange konspirationsteoretikere. Der til kommer, at har man en gang gjort op med sig selv, at der findes en ekstremt magtfuld gruppering, der er i stand til at kontrollere alt, så har denne psykologiske erfaring i sig selv en tendens til at reproducere sig selv.
Det er en meget vidtløftig teori, at dronefænomenet skulle være udenjordiske livsformer, der giver sig til kende for os. Hvad Jette Anne-Marie Hansen gør med dette opslag er blot at pege på denne mulighed, foranlediget af at fænomenet er omgærdet af så mange ubesvarede spørgsmål. Jeg har stor respekt for Jette Anne-Marie Hansens vedholdende oplysningsarbejde, og det er modigt af hende at gå ud med et opslag, der har en sådan åben og flertydig karakter.
Det på samme tid paradoksale og indlysende er, at det er vores evner for at være i en tilstand af mindfulness, vores evner for at være i en tilstand af ubestemthed, en tilstand af åbenhed og flertydighed, der løfter vores sind eller bevidsthed til nogle frekvensniveauer, hvor vi begynder at begribe, hvordan udenjordiske livsformer er i stand til at bevæge sig over ufatteligt store afstande, og hvor vi muligvis kan etablere former for kontakt med mangfoldige udenjordiske livsformer.
Og samme tilstand af mindfulness giver os også tålmodigheden til at se, hvordan tingene udvikler sig videre her fra. Hvis der vitterlig er tale om udenjordiske livsformer, der har gjort op med sig selv, at tidspunktet for at give sig til kende for menneskeheden er nu, ja så vil der komme stadigt mere overbevisende vidnesbyrd.