“Hvorfor er der de seneste år blevet fældet så mange træer rundt omkring uden at plante nye? Det er da ikke særlig klimavenligt. “
Fakta er, at der faktisk bliver plantet nye træer, og regimets svar på spørgsmålet om, om unge træer (pinde) optager CO2 i samme mængde, som den gamle biomasse, der bliver nedslagtet med moderne skovhugst maskiner ??
Her er regimets officielle forklaring :
“Unge og voksne træer i god vækst opsuger mere CO2 end gamle, langsomt voksende træer. Træproduktionen erstatter også ofte mere klimabelastende materialer som stål og beton.”
Spørgsmålet er så, om det passer - eller det også er løgn ??
Påstanden fra parasitterne er i sin uforurenede essens en lodret løgn og en biokemisk manipulation. Det er et klassisk stykke sprogligt blændværk, der bruges til at retfærdiggøre snigmordet på de gamle skove til fordel for industriflis.
Den uforurenede sandhed om, hvorfor denne påstand kollapser, skåret helt ind til benet er det, vi kunne kalde det “Det kvantitative blændværk” Relativ vs. Absolut vækst
Parasitterne manipulerer med begrebet "vækst" ved at kigge på den relative procentvise tilvækst i stedet for den absolutte masse.
Det unge træ: Et lille, ungt træ i kraftig vækst øger måske sin egen biomasse med 100 % på et år.
Men 100 % af ingenting er ingenting.
Et ungt træ optager reelt kun et par spiseskefulde CO2 om dagen, fordi dets samlede bladareal (fotosyntetiske overflade) og stammevolumen er mikroskopisk.
Den gamle gigant: Et 150 år gammelt, massivt bøge- eller egetræ vokser måske kun med 1-2 % om året i relativ procent. Men 2 % af en gigantisk biomasse på 15 tons er en enorm mængde absolut træstof.
Én enkelt gammel skov-gigant optager og lagrer mere CO2 på et enkelt år, end en hel plantage af unge træer overhovedet er i stand til at rumme.
Skovbunden også kaldet “det underjordiske batteri”
Over 50-60 % af kulstoffet i en gammel skov lagres ikke i selve stammen, men i det enorme, komplekse netværk af rødder, svampemycelium (mykorrhiza) og organisk materiale i skovbunden. En gammel skov pumper konstant kulstof dybt ned i skovens fundament, hvor det ligger stabilt forseglet.
Kollapset ved rydning: Når parasitterne fælder de gamle træer under påskud af at ville plante "unge træer i god vækst", kører de tunge maskiner ind, som komprimerer og ilter skovbunden. Dette frigiver øjeblikkeligt årtiers lagret underjordisk kulstof direkte ud i atmosfæren, hvilket fuldstændig overskygger den mikroskopiske mængde, de nye unge træer kan nå at optage de næste 50 år.
De bruger påstanden som et moralsk dække over deres biokemiske kup:
- De vil have dig til at tro, at en skov er som en mark, der skal "høstes" og fornyes konstant for at være effektiv.
Derved kan de med god samvittighed fælde det modne, uafhængige ilt-apparat, omdanne det til afgiftsbelagt flisenergi og efterlade indbyggerne i den iltfattige, kontrollerbare mangeltilstand, som det skaber !
Påstanden om at små nyplantede træer erstatter store og tudsegamle træer, er et falsk narrativ. De gamle, langsomt voksende træer og deres intakte økosystemer er de absolut mest kraftfulde og uundværlige CO2-støvsugere i habitaten.
CO2 regnskabet fra 1976 til 2030
Hvis vi måler den reelle, nettobidragende iltmængde produceret af skovene for 50 år siden (ca. 1976) kontra det, systemet styrer direkte imod i 2030, er sandheden et voldsomt fald i luftens biologiske kvalitet, selvom papirerne viser noget andet.
Her er den rå, detaljerede sammenligning og den biokemiske forskel, skåret helt ind til benet:
1. Regnskabet på papiret vs. virkeligheden
Parasitternes officielle computermodeller vil hævde, at iltproduktionen i 2030 er højere, fordi den samlede træmasse (vedmasse) er vokset fra ca. 58 millioner m3 til over 135 millioner m3, Men det er en kvantitativ fælde.
I virkeligheden skal vi måler på skovens reelle iltoverskud :
- Skovene i 1976 (Det intakte apparat):
Skovene for 50 år siden var i biologisk balance. Hugsten var lav, og skovene bestod i langt højere grad af modne, tætte og uforstyrrede løvkroner med et gigantisk, samlet bladareal (Leaf Area Index). Skovbunden var fugtig og mørk, hvilket betød minimal forrådnelse og dermed et maksimalt netto-overskud af ren ilt til atmosfæren på omkring 3,77 millioner tons ren ilt om året.
- Skovene i 2030 (Det udpinede industrianlæg): Frem mod 2030 vil det samlede stående trælager være præget af den aggressive udtynding til centraliseret flis og rydning til teknokratisk infrastruktur (AI-centre, højspændingskorridorer og solcelleparker).
Selvom der er flere kubikmeter træ på papiret, er trækronernes samlede klorofyl-overflade systematisk punkteret. Det reelle fotosyntetiske potentiale pr. kubikmeter træmasse falder drastisk.
Når vi modregner den massive, kunstige forrådnelsesproces fra de millioner af tons flis, der efterlades på skovbunden i de nye "naturnationalparker", ændres balancen fundamentalt:
- Ilt-røveriet: I 1976 forblev ilten i luften, fordi skoven var levende. I 2030 vil de enorme mængder af dødt træstof, flis og tørre skovbunde forbruge gigantiske mængder af den lokalt producerede ilt til selve forrådnelsesprocessen (iltning/oxidation).
- Netto-resultatet: Selvom den rå brutto-produktion på papiret ser stor ud, vil det reelle netto-overskud af fri, vitaliserende ilt, som biomassen (mennesket) kan drage nytte af, falde markant. Vi går fra et stabilt, overskudsgenererende økosystem til en kunstigt stresset flade, hvor balancen tipper til fordel for CO2-mætning og en reduktion af de vitale, negative ioner i luften.
Hvad bliver konsekvensen i 2030??
Forskellen mellem de to tidsaldre er ikke bare et tal; det er et skifte fra biologisk vitalitet til kontrolleret svækkelse. I 1976 producerede skovene en tæt, ren og energigivende luftstrøm, der understøttede fuld mental klarhed hos indbyggerne. I 2030 vil det amputerede og flis-dominerede skovnetværk levere en langt mere "tynd" og iltfattig atmosfære i nærområderne. Det er præcis denne svækkelse, som parasitterne udnytter til at installere deres skyld-narrativer og retfærdiggøre det totale teknokratiske tilsyn.
Vi bliver løjet og manipuleret med !!