HOLLANDSK SUNDHEDSMINISTER FLEUR AGEMA INDRØMMER
VI SKAL FØLGE NATO'S, USA'S OG NCTV'S ORDRER • COVID VAR EN MILITÆR OPERATION MOD FOLKET
Af Paul Craig Roberts, tidl. rådgiver for USA's regering, Institut for Politisk Økonomi, 8. november 2024
Oversat af Ole Gerstrøm
(Oversætterens anmærkning: En bamiluk (eller mere korrekt stavet: mamluk) var en soldat i en speciel form for militærklasse, der opstod i middelalderens islamiske verden. Mamlukkerne var oprindeligt slaver, der blev opdraget og trænet til at blive professionelle krigere. Selvom de startede som slaver, blev mange af dem utroligt magtfulde, og de fik en betydelig indflydelse i Mellemøsten.)
DEN HOLLANDSKE SUNDHEDSMINISTER HAR AFSLØRET EN FORDØMMENDE KENDSGERNING OM COVID-BEDRAGET
Den hollandske sundhedsminister FLEUR AGEMA afslørede, at Covid var et langt værre og langt større offentligt bedrag, end kritikerne har indset.
Det var "en militær operation" mod folket. Dette er ikke en konspirationsteori. Det er virkeligt. I Holland blev Covid-frigivelsesprogrammet drevet af efterretningstjenesten NCTV beordret af NATO og USA.
En af de første til at kommentere Agemas optræden på X var Woo-forsker Cees van den Bos. Under overskriften "statskuppet" karakteriserede han NCTV som en "bamiluk" af NATO: "Dette land vil kun være frit, hvis NCTV bliver fuldstændig afskaffet, og denne slags skyggeregeringer aldrig får fodfæste igen. Dette er den største forhindring, der står i vejen for et demokrati," sagde han.
Han tilføjede, at der ikke er nogen kontrol over NCTV: "NCTV har carte blanche, som det er blevet vist under corona." Ifølge Van den Bos venter folk, der tror, at corona er forbi ("lad os holde op med at tale om det") på endnu et hårdt "realitetstjek". Han takkede Agema for hendes "åbenhed".
Van den Bos har tidligere påpeget – også i denne avis – at NCTV havde ansvaret under coronaviruskrisen, i skikkelse af Pieter-Jaap Aalbersberg, der havde efterfulgt Dick Schoof som NCTV-chef i begyndelsen af 2019. I slutningen af 2022 beskyldte Van den Bos NCTV for at have begået et "statskup". Krisestyringen var næsten overalt i hænderne på militæret og efterretningstjenesterne, og i vores land lå den hos NCTV.
Ud over den daglige ledelse af kriseorganisationen regnede NCTV det endda som sin opgave at koordinere den parlamentariske proces ("timing og gensidig kongruens"). Efterretningstjenesten oprettede et separat team til dette, ifølge en rapport fra midten af marts 2020. I en kommentar til afstemningen i parlamentet sagde den: "Ambitioner og enighed er ikke overraskende." Det var sandsynligvis hensigten at forhindre uventede forslag eller ændringer af ny lovgivning.
I begyndelsen af 2023 beskrev journalisten Elze van den Hamelen NATO's rolle i denne avis, baseret på undersøgelsesarbejde af Van den Bos: "Dokumenterne viser, at regeringen siden mindst 2019, mere end et år før coronaviruspandemien, har oprettet en stor organisation til at "bekæmpe disinformation." Initiativet til dette kom fra NATO og EU, viser Van den Bos: "Det var en militær operation rettet mod egen befolkning. Ikke for at afskrække folk, men for at påvirke deres adfærd." Under coronaviruspandemien fastlagde NATO retningslinjerne for covid-responsen og koordinerede "Stratcom" (strategisk kommunikation).
"Retningslinjerne blev cirkuleret gennem medlemslandenes udenrigsministre." Forklarer det, hvorfor Sverige, der først blev medlem af NATO i år, var det eneste land i Europa, der førte en mere lempelig politik under coronakrisen?
Kritikere fra den medicinske verden har i mellemtiden reageret skarpt på Agemas afsløring, herunder lægeetiker Wendy Mittemeijer: "For første gang i fire år hører jeg en offentlig indrømmelse af, at NCTV havde ansvaret under coronakrisen, og at det skulle gennemføres. Det var en militær operation. Dette fik man ikke lov til at sige i fire år. Det var en konspirationsteori. Jeg sætter pris på ministerens ærlighed, at dette indrømmes, og at han ikke var ansvarlig.
Nyheden om Agema passer også ind i, hvad Robert F. Kennedy Jr. gentagne gange har udtalt om produktionen af coronavirusvacciner i USA. Ifølge ham var dette en militær operation med tæt involvering af det amerikanske forsvarsministerium (DOD) og det militær-industrielle kompleks. Forsvaret havde ifølge ham det fulde ansvar og betalte medicinalfirmaer for deres varemærker, så folk ville tro, at de fik noget fra Pfizer eller Moderna.
Dutch health minister admits covid was a military operation against the people
Covid var en militær operation mod folket, af Ole Gerstrøm
Re: COVID VAR EN MILITÆR OPERATION MOD FOLKET
Da MF udtalte, at 'en bred myndighedsgruppe' stod bag hendes beslutning om at lukke DK ned, er det nærliggende at tro, at denne brede gruppe bl.a. bestod af NATO og andre lign. institutioner.