Medierne fungerer som den primære distributør af sportens ideologiske kraft. De skaber en fortælling, der forstærker engagementet og følelserne hos publikum:
Heroiske narrativer: Medierne fremstiller sportsstjerner som næsten mytologiske figurer, der kæmper mod modstand og opnår storhed. Dette skaber en dybere følelsesmæssig investering fra publikum.
Konstant eksponering: Gennem nyheder, reklamer og sociale medier bliver sport en allestedsnærværende faktor, der gør det næsten umuligt at ignorere dens påvirkning.
Emotionalisering af begivenheder: Med dramatiske kameravinkler, sentimentale historier og spændingsopbyggende kommentering bliver selv små sportslige øjeblikke gjort til episke begivenheder.
Den konstante eksponering og følelsesmæssige involvering i sport kan have konsekvenser på både individ- og samfundsniveau:
Passivisering af befolkningen: Sporten kan gøre folk mere optagede af symbolske sejre end af reelle samfundsproblemer.
Forstærkning af sociale skel: Holdtilhørsforhold kan skabe stærke "os-mod-dem"-opdelinger, som forstærker sociale og kulturelle splittelser.
Emotionel manipulation: Medierne styrer befolkningens følelsesmæssige udsving gennem sportsbegivenheder, hvilket kan bruges til at aflede opmærksomheden fra politiske eller økonomiske kriser.
Sportens rolle i samfundet er langt mere kompleks end blot at være en kilde til underholdning. Gennem psykologiske mekanismer, ideologisk påvirkning og massiv medieeksponering bliver sport en effektiv måde at styre og kontrollere masserne på. Det er ikke sportens eksistens i sig selv, der er problematisk, men snarere den måde, hvorpå den bruges til at fastholde bestemte magtstrukturer og forhindre kritisk refleksion over samfundet.
Jeg vil gerne tale lidt om sport. Min baggrund for at tale om det er, at jeg som barn og ung spillede fodbold i mange år. Og senere blev jeg lidt kritisk på universitetet.
I sociologi startede jeg en afhandling om sport under kapitalismen. Det var i de gode gamle dage. Det, der er vigtigt for os, det er at prøve at forstå, hvorfor så mange mennesker på kloden er meget interesseret i sport.
Bruger rigtig meget tid på at se sport i fjernsynet eller i virkeligheden. Hvad er det for nogle psykologiske mekanismer, der er i gang? Siden så mange mennesker er draget til at bruge så meget tid af deres liv til at på den ene eller anden måde interessere sig for sport. Snakke med andre om sport.
Gå på fodboldstadioner, hvor de opfærer sig på en sindssyg måde, som de aldrig ville gøre uden for fodboldstadion. Jeg vil starte med at sige noget, som de fleste sikkert synes, at det lyder sgu helt gagag. Men det siger jeg nu alligevel.
Den her klode planet Jorden har i lang tid været styret af nogle få væsner, jeg siger ikke mennesker, jeg siger væsner, som bruger nogle andre mennesker eller væsner som det jeg vil kalde kontrolenter. Det vil sige, at de udfører arbejdet for deres herre eller dem de tjener. Disse kontrolenter, som jeg også tit kalder eliten, der er nogle få, som primært på grund af bankvirksomhed har samlet rigtig mange penge sammen.
Nogle mener, at de har så mange penge, så de kunne give hver eneste menneske på Jorden ca. 100.000 dollars. Ja, du hører det rigtigt.
Hver eneste menneske kunne få 100.000 dollars. Så mange penge har de skrevet sammen. Denne elite, bestående af stadig færre firmaer, som skraber stadig flere penge til sig, har selvfølgelig råd til at give velbetalte atleter, det vil altså tennisspillere, goldspillere, fodboldspillere, rigtig mange penge.
Basketball i USA. Så vidt jeg husker, da Cristiano Ronaldo fodbold blev udsolgt til en Saudiarabisk klub, fik han og får han stadigvæk måske en årsløn på 2 milliarder kroner. Altså det er svimlende beløb, det er sådan set også ligegyldigt, hvor meget det er.
Djokovic er vist god for 2 milliarder dollars tennisspillere. Men vi skal tilbage til den opdragelse, vi meget får i Vesten. For nu har jeg kørt en lang historie kort og ikke kommet så meget ind på Disney og det, som de små børn ser i fjernsynet.
Men vi bliver proppet med en propaganda eller en ideologi i de fleste vestlige lande, der hedder, at mennesket er dybest set egoistisk. Og vi skal kæmpe med hinanden for at overleve og for at klares bedst. Og der er lidt forskellige ideologier om, hvad livet går ud på.
Men lad os nu bare tage for eksempel, nu har vi Trump ved magten i USA og han snakker om Make America Great Again. Og det minder jo også meget om The American Dream. Og det er jo, at de har, så vidt jeg kan se, to religioner i USA.
Det er penge og fame. Altså penge og berømmelse. Det er det, det handler om.
De har sindssygt mange hjemløse i USA. Og de påstår, at de er kristne. Det er jo bullshit i lange baner.
Men vi bliver proppet med den ide, at det gælder om at skrabe fysisk materie sammen. Det er det højeste mål her i livet. Og det er jo egentlig meget besønderligt, fordi det, vi med sikkerhed ved, det er, når vi tager afsted herfra, så ved vi alle sammen, at vi tager intet fysisk materie med.
Og alligevel er der rigtig mange mennesker, der tror på, at livet handler om at samle fysisk materie sammen. Hvad fanden skal vi samle millioner og milliarder sammen for? Vi tager det jo ikke med. Og så kommer vi hen til noget andet.
Vi har også lært, at vi kun lever én gang. Altså der er ikke, som i buddhismen eller nogle andre østlige religioner, nogen tro på, at vi lever flere gange. Det er sådan set også lige meget.
Jeg vil bare lige risse nogle af de tanker, ideer, teorier over bevisninger, som vi bliver proppet med lige fra barns ben, fra forældrene, senere i undervisningssystemet selv. De fleste har altså hørt om Darwins teori og survival of the fittest. Det er, at de her dybe indoktrinerende teorier, som bliver presset ned over os som små børn og børn og unge i uddannelsen, de ligger til grund for sporten.
Du har måske hørt om udtrykket fra den gamle romertid, hvor nogen sagde, eller kejseren sagde, at for at holde pøblen væk fra at gøre oprør, så skal de have brød og skuespil. På dansk er det vist mest blevet til brød og underholdning. Det er meget rigtigt stadigvæk, at det er den måde, som eliten holder pøblen i skak.
Underholdning i lange baner, det kan vi roligt sige, vi har fået siden 2. verdenskrig med fjernsynet. Så er der kommet internettet, YouTube og Facebook. Der er underholdning i lange baner og på fjernsynet.
Der er masser af sport i fjernsynet. Jeg har selv set meget fjernsyn, og da jeg ikke havde det så godt, så følte jeg mit liv med at kigge sport på tv. Det grundlæggende for sporten er ideen om, at du får meget opmærksomhed, måske kærlighed og penge, hvis du bliver den bedste i sport.
Det vil sige, at det gælder om at kæmpe med hinanden. Der er noget meget attraktivt ved holdsport. Det er, at når man er med på et hold, fodbold eller håndbold, så er man med i et fællesskab.
Man er ikke alene, man er sammen med nogen, og man har en masse fine oplevelser uden for selve fodboldbanen. Det har jeg prøvet også, og det er meget fint. Men hvordan bliver man psykologisk suget ind i en sfære af alle de tanker, der er i sportsverdenen? Det handler igen om, at det gælder om at være den bedste.
Og så glorificerer man. Hvis du har set noget sports, så har der jo, jeg ved ikke hvor meget glorificering, både af tv-producere og på banerne, at de sidste mange år har man set håndboldspillerne løbe ind i en hal, og der er spotlys på dem, og deres navn bliver råbt op. Man gør alt for elitens side på at fortælle pøblen, folket, at dette er meget vigtigt.
Og så kan man jo vinde pokaler og store præmier og sådan noget. Det er jo kun de ganske få, der kommer så langt, og de andre stræber efter at komme dertil. Men man skaber sådan set en drømmeverden om, at det er rigtig godt at blive nummer ét, det er rigtig godt at vinde.
Det er løgn, relativt, men rigtig mange mennesker holdes fast i de her gruppeidealer. Og i og med, at man er med i en gruppe, så forstærker man også typisk gruppens identitet og dens normer. Altså man opretholder og forstærker de normer og tanker og idéer, som holder gruppen kørende.
Man styrker hinanden gensidigt ved at tale om gruppens idealer og normer. Prøv at se på fanklubber i verden. Jeg ved ikke, hvor mange millioner fodboldtrøjer en klub som Manchester United eller Liverpool og Barcelona og Real Madrid har solgt.
Det er jo helt vildt. Hvad er det, der gør, at mennesker bliver suget ind i det her? Det er en mangel på et spændende liv selv. De fleste mennesker aner ikke, hvorfor de er her på jorden.
De aner ikke, hvad de laver her på jorden. Og de har heller ikke nogen kontakt til sig selv indvendigt. Og hvis man ikke har det, så er man meget let at forføre.
Og det er også det, der er meget sket de sidste mange år, at man har forført pøblen væk fra sit indre, med en god forbindelse til sit indre, det vil sige også til den åndelige verden. Og så har man trukket opmærksomheden udad til den fysiske materie, til den fysiske virkelighed, til fjernsynet, til internet, til mobilerne, skærmene osv. Det er lykkedes rigtig godt.
Og derfor har eliten relativt let spil for tiden med deres planer om new world order, eller en ny verdensorden, som er på vej forskellige steder. Men det er jo igen en anden snak. Men det er alt sammen, det hører sammen.
At være passiv sportstilskuer er et liv uden særlig meget mening eller mål. Der er jo ikke meget mening eller mål i at være tilskuer. Man er tilskuer inklusive sit eget liv.
Man er tilskuer til sit eget liv. Det er sørgeligt, at det er gået sådan med mange mennesker. Vi skal jo allesammen igennem nogle læreprocesser for at forstå, hvad det hele handler om, og specielt, hvem vi selv er, og hvad vi laver her på jorden.
Når ladet dette være en indledning, en indledende tale, jeg kommer forhåbentlig til at fortsætte snakken med lidt mere interessante aspekter. Tak fordi du orkede at se med så længe. Det var slutningen af april 2025.