Hvad er du bange for?

incl. en øvelse til at anerkende, hvad du er bange for

Jeg har læst forskellige steder. Der var et eller andet statistik, hvor det var Malou, der skrev det, at der var en eller anden undersøgelse, hvor det viste sig, at 50 procent af alle danskere, de var bange for at udtale sig kritisk, fordi deres chefer osv. var med på Facebook.

Mange mennesker er bange for at være sig selv faktisk. De er bange for at miste job, miste anseende, venner og hvad ved jeg. Det er jo et valg.

Om du vil være tro og ærlig over for dig selv, eller nogle materielle ting og andre ting er vigtigere. Der er jo den der berømte, dejlige danske tekst, der hedder Kæmp for hvad du har kært, om så det døden gælder. Men det er der jo ikke mange nu til dags, der er klar til.

De har en helvedes masse søforklaringer og dårlige undskyldninger for Ja, men jeg har familie og jeg tør ikke og jeg skal have dilden og datten. Og modstandsfolket under 2. verdenskrig, de havde også familie. Men de kæmpede alligevel.

Det er jo egentlig ret let for dig. Du kan bare sætte dig alene stille. Der er ikke nogen andre mennesker i nærheden, der forstyrrer dig.

Sæt dig og slap af. Luk øjnene. Spørg dig selv.

Hvad er jeg bange for? Hvad er jeg dybest set bange for? Hvorfor tør jeg ikke være mig selv? Hvorfor tør jeg ikke sige, udtale det jeg egentlig føler og tænker? Det er en sådels god meditation at lave. Og den kan du lave alene, hvis du tør. Hvis du har brug for det, og har en god ven, veninde, som du har stor tillid til, så kan du snakke med vedkommende.

Du behøver ikke være en professionel terapeut, som du betaler penge til. Det er nogle gange lidt bedre, men du kan jo starte med en god ven eller veninde. Prøv at skrive ned på et stykke papir.

Ikke en computer eller mobiltelefon. Tag en kuglebænder, en blyant og et stykke papir. Hav det ved siden af dig, mens du ikke mediterer, men laver den her øvelse.

Og hver gang der dukker noget op, så skriver du det ned. Så lukker du øjnene igen, indtil der kommer noget, hvor du kan mærke, at det har fat. Typisk nede i maven i solarplexus området.

Det er typisk, der angst sidder. Det er det følelsesmæssige center i vores krop. Bliv ved så længe du kan.

Og så kommer det store spørgsmål. Tør du være ærlig over for dig selv? Tør du være ærlig over for dig selv? Og hvis du finder ud af, at der er på mange punkter. Det tør du ikke være, det tør du ikke sige, det tør du ikke gøre.

Så indrøm det over for dig selv. Accepter det, at den eller de begrænsninger har du. Der er ingen grund til at føle skyldfølelser eller noget som helst.

Du skal bare acceptere, at sådan er det med dig. Sådan har du det. Måske er det bedst, du gør det i indrøm.

Det finder du selv ud af. Men det er vigtigt. For på et eller andet tidspunkt i dit liv, eventuelt de sidste 10 sekunder af dit liv.

Så kommer det op. Så bliver du konfronteret med det. Så kommer der store spørgsmål.

Hvorfor tog jeg ikke være mig selv? Hvorfor holdt jeg mig tilbage for at tilfredsstille andres forventninger. Andres ønsker om, hvordan jeg skulle være. Det er en god øvelse.

Jeg vil tro, at der er rigtig mange mennesker, der kan lave den i rigtig mange år. Fordi der kommer stadigvæk noget frem. Og hvis du føler for det, så søg hjælp.

Søg hjælp hos nogen ligesindede eller søg nogen professionelle, der ved noget om det.