Oversat af af Kristina Buncic fra https://www.facebook.com/groups/dugin - se også https://www.arktosjournal.com/p/trump-has-a-plan
(links til FB virker kun, hvis du er logget på FB)
Kristinas forord:
- Alexander Dugin, russisk filosof og forfatter understreger, at Trumps afvisning af liberal globalisme og hans jagt på amerikansk hegemoni utilsigtet baner vejen for en multipolær verden af suveræne stormagter.
Hvad er denne ideologi?
Først og fremmest må vi fastslå dens hovedkarakteristika: Trump er en overbevist og konsekvent modstander af globalisme og liberalisme på alle niveauer, i alle sfærer og i enhver forstand.
Trump modsætter sig globalisme, fordi han afviser enhver overnational institution (FN, WHO, EU osv.) og mener, ligesom klassiske realister, at den suveræne nationalstat er den højeste autoritet – over hvilken der ikke findes noget eller nogen. Det er netop betydningen af hans slogan *Make America Great Again* (MAGA). Ifølge denne idé er USA først og fremmest en stormagt, der skal agere på verdensscenen som en fuldgyldig aktør, udelukkende fokuseret på at opnå egne mål og forsvare sine værdier og interesser.
Trumps ideologi afviser enhver antydning af internationalisme eller retorik om *universelle menneskerettigheder*, *verdensdemokrati* og lignende. Det absolutte imperativ er Amerika og dets velstand. De, der er enige i dette projekt, er venner eller allierede; de, der er imod, er fjender. USA har ingen mål ud over sin egen fremgang, og ingen instans har ret til at diktere for amerikanerne, hvad de skal gøre, hvordan de skal handle, hvad de skal tro på eller tilbede.
Globalismen bygger på det modsatte princip: Den hævder, at USA’s rolle er at være bastion, beskytter og sponsor for liberal demokrati – at tjene overnationale interesser og en ultra-liberal ideologi, selv på bekostning af egne interesser. Globalister tænker i termer af menneskeheden, mens Trump tænker i termer af Amerika. Dette afspejler en fundamental modsætning i international politik mellem realister (som Trump) og liberalister (som Biden, Obama, Clinton og endda republikaneren George W. Bush).
Trumps ideologi er i grundlæggende modsætning til den geopolitiske og ideologiske retning, der har domineret USA siden 1980’erne. Denne liberale progressivisme har fremmet ideen om, at individet skal frigøres fra sociale bånd og forpligtelser – helt ned til at bryde med biologisk køn og selve menneskets natur (deraf temaer som cyborgs og posthumanisme). På globalt plan betød dette en gradvis overgang fra nationalstater til en samlet verden under en global regering, ledsaget af en parallel udhuling af suverænitet (som det moderne EU).
Trump afviste både den liberale ideologi og globalismens geopolitik – fast og beslutsomt. Han begyndte at omforme den globale virkelighed med enorm energi og ændrede næsten alt inden for sine første to uger i embedet.
Det er klart, hvilken verden Trump har afvist og er i færd med at demontere – den verden, som globalisterne har opbygget. Men hvad er det for en verden, han forsøger at skabe i stedet?
En fristende måde at beskrive den på er som en multipolær verden – en verden af civilisationer uden én dominerende ideologisk eller geopolitisk magt. Denne vision stemmer overens med ambitionerne hos andre store civilisationer, såsom Kina, Indien, den islamiske verden, Afrika og Latinamerika, der er samlet i BRICS-koalitionen. Selvom Trumps reformer objektivt kan føre til denne udvikling, ser han det sandsynligvis ikke selv sådan. Han omfavner næppe multipolaritet bevidst, selvom nogle af hans støtter, såsom Marco Rubio, har erkendt det som en kommende realitet.
Trump ser den nye verdensorden som et endegyldigt opgør med både Jalta-systemet og den unipolære globalistiske æra. Det forklarer hans bestræbelser på at demontere internationale institutioner forbundet med de seneste 80 år, såsom FN, WHO, USAID og endda NATO. Han forestiller sig USA som et nyt imperium og sig selv som en ny Augustus, der opløser en degenereret republik. Hans ambitioner om at annektere Grønland, Canada, Panamakanalen og endda Mexico afspejler denne imperiale vision.
For Trump er USA en stormagt, menneskehedens ideal, men med et nationalt fokus – en lysende by på en bakke, beundret og frygtet af alle. Ingen tør udfordre det, og det skylder ingen noget. Det er ikke en universel donor, men en global aktør.
Forholdet til resten af verden
Europa: Trumps holdning til Europa er sandsynligvis ekstremt negativ. Hans allierede Elon Musk har for nylig lanceret sloganet *Make Europe Great Again* (MEGA), hvilket antyder et opgør med de euro-globalistiske eliter og en fremvækst af højrepopulister, eller "Euro-Trumpister". Men Trump selv tror næppe på et *stort Europa*, der kan konkurrere med USA.
Rusland: Trump anerkender Ruslands legitime kamp mod globalismen – deres fælles fjende. Men der vil ikke være indrømmelser af suverænitet.
Kina: Kina har længe balanceret mellem globalisme og suverænitet og draget fordel af begge strategier. Men Trump ser Kina som den primære rival til amerikansk dominans og vil blokere dets videre udvikling.
Mellemøsten: Trump er stærkt pro-Israel, idet han ser Israel som en miniatureudgave af USA. Hans fjender her inkluderer Iran, den shiitiske verden og palæstinensisk modstand.
Indien: Ses som en potentiel allieret, da landet rivaliserer Kina og deler Trumps højreorienterede og nationalistiske værdier.
Latinamerika: Irriterer Trump på grund af illegal immigration, narkokarteller og kriminalitet. Men med globalisterne svækket kan regionen også begynde at udvikle sig uafhængigt.
Afrika: Trump har været imod ekspropriering af hvide farmere i Sydafrika, men afrikanske nationer vil sandsynligvis fortsætte deres egen vej mod suverænitet.
Trump stræber efter en ny verdensorden baseret på amerikansk hegemoni, men hans handlinger fremmer utilsigtet en multipolær verden. Mens han forsøger at genrejse USA som en dominerende magt, åbner han samtidig døren for andre store magter – Rusland, Kina, Indien, Europa og endda den islamiske verden, Latinamerika og Afrika.
BRICS irriterer ham, men hans fremme af kryptovaluta løsriver finansverdenen fra dollarens dominans. Hans model er en direkte modsætning til liberal globalisme og markerer begyndelsen på en ny æra af stormagter. Nye horisonter åbner sig efter globalismens fald.