ANLEDNING OG ÅRSAG - Krystalnatten 1938
Posted: Thu Mar 12, 2026 3:25 pm
ANLEDNING OG ÅRSAG
Niels Engelsted på Fake Book - link virker kun, hvis du er logget ind på FB
Krystalnatten 9. november 1938 er en lære, der ikke må gå i glemmebogen. Det er en mindedag, der skal minde os om mange vigtige ting.

Heriblandt ikke mindst forskellen på anledning og årsag.
Den 7. november 1938 skød den unge polske jøde Herschel Grynszpan i Paris den tyske diplomat Ernst vom Rath, der døde to dage senere af sine sår. Hitler modtog sammen med Joseph Goebbels beskeden om vom Raths død i München om aftenen den 9. november, og Goebbels udsendte derpå efter Hitlers instruks denne ordre til de nazistiske partiorganisationer og SA:
”Føreren har afgjort, at [antijødiske] demonstrationer hverken må forberedes eller organiseres fra partiets side, men hvis de opstår spontant, bør der ikke lægges noget i vejen for dem.”
SA og partimedlemmerne forstod dette som grønt lys, og snart var der i 1000 byer i Tyskland og Østrig et hævnorgie i gang mod jødiske borgere, forretninger og synagoger. Jødiske gravpladser blev skændet og vandaliseret, mange jøder blev tævet og pryglet, mindst 91 blev slået ihjel, over 26.000 blev arresteret, ca. 7.500 jødiske forretninger og 1400 jødiske institutioner og synagoger blev ødelagt, mange afbrændt, gaderne var overalt dækket af glasskår fra det omfattende hærværk, deraf navnet Krystalnatten.
De økonomiske skader var astronomiske – 1 milliard Reichsmark, mellem 40 og 50 milliarder i danske nutidskroner. Så grundet de overvældende økonomiske konsekvenser forlangte Hermann Göring, der var ansvarlig for Tysklands økonomiske fireårsplan, at udskejelserne straks blev stoppet, og de døde hurtigt hen allerede den efterfølgende dag.
Men selv om Krystalnatten kun varede 12-15 timer, markerer den ikke desto mindre et afgørende vandskel i behandlingen af jøderne i Nazi-Tyskland.
I løbet af den nat blev jødernes liv i Tyskland og Østrig irreversibelt forandret. Fra at være borgere udsat for systematisk stigmatisering og diskrimination blev jøderne nu mål for systematisk terror, arrestationer og økonomisk ruin. Krystalnatten viste, at naziregimet nu ikke længere nøjedes med at marginalisere jøderne, nu blev vold og ødelæggelse en officiel politik, og vejen mod folkefordrivelse og — fra 1941 — folkemord lå dermed åben.
Og alt sammen fordi den jødiske terrorist myrdede den tyske embedsmand!
Ikke helt.
Det er korrekt, at det var Herschel Grynszpan, der startede det hele, og at det var hans morderiske handling, der udløste Krystalnattens rædsler. Man kan også argumentere for, at hans ugerning hjalp bøllerne og bødlerne til at overskride en moralsk tærskel, som for mange sikkert har været svær at overskride.
Men unge Grynszpan var blot anledningen, ikke årsagen. Årsagen begyndte længe inden unge Herschel affyrede de fem skud fra sin lille Browning pistol. Han fortalte det selv, da han med det samme var blevet anholdt af fransk politi:
"Jeg har lige skudt en mand i hans kontor. Jeg fortryder det ikke. Jeg gjorde det for at hævne mine forældre, som lever i elendighed."
Grunden til, at Grynszpans forældre levede i elendighed, var, at de sammen med 17.000 andre polske jøder samme år brutalt var blevet deporteret fra Tyskland i kreaturvogne til den polske grænse, hvor de blev efterladt i ingenmandsland under kummerlige forhold, fordi polakkerne ikke ville modtage dem.
Denne kontekst skal naturligvis med, for en nøgtern og sober analyse vil selvfølgelig fortælle, at den virkelige ÅRSAG til Krystalnatten og dens følger var Nazi-Tysklands politik med diskrimination og forfølgelse af sin jødiske befolkning. Unge Grynszpans ugerning var blot en belejlig ANLEDNING til at give jødeforfølgelsen en ekstra skrue.
Uden denne kontekst og denne elementære skelnen mellem årsag og anledning forstår man ingenting.
Heldigvis forstår de allerfleste i denne sag både den dybere historiske kontekst og forskellen på årsag og anledning, og man skal helt ud i det yderste mørke for at finde nogen, der mener, at Herschel Grynszpan var skyld i Krystalnatten og dermed også skyld i det efterfølgende folkemord.
Alle ville tage sig til hovedet, hvis nogen sagde: ”Det er hans skyld, det var ham, der begyndte, og tyskerne har ret til at forsvare sig!”
Hvis man kan sige, at forskellen på anledning og årsag er en vigtig lære af Krystalnatten, er det imidlertid ikke en lære som alle har annammet, når det gælder andre historiske begivenheder.
Således hører man ikke sjældent nogen sige, at folkemordet i Gaza er Hamas skyld, fordi det vitterligt var dem, der begyndte den 7. oktober, 2023, og Israel har ret til at forsvare sig. Men hertil kan man kun svare: Husk nu den historiske kontekst og forskellen på anledning og årsag. Det er ikke svært, hvis bare man husker eksemplet fra Krystalnatten.
Ualmindeligt er det heller ikke at høre nogen sige, at krigen i Ukraine er Vladimir Putins skyld, fordi det vitterligt var ham, der begyndte den 24. februar 2022. Men også her må man gentage: Husk nu den historiske kontekst og forskellen på anledning og årsag. Det er ikke svært, hvis bare man husker eksemplet fra Krystalnatten.