Gazas smerte, af Jette Anne-Marie Hansen
Posted: Tue Oct 29, 2024 6:42 am
af Jette Anne-Marie Hansen - link virker kun, hvis du er logget ind på FB
Gazas smerte
Lyden… Det er dronerne, som med deres uhyggelige summen fylder hele deres verden, konstant og hele tiden. Den samme slags drone, som kom ind igennem vinduet til Yahya Sinwar i det sønderbombede rum og skød ham. Sådan er det. Dronerne, der hele tiden truer deres liv. De siger allesammen, at de må udmatte sig til besvimelse for at kunne sove... og lade det betyde mindre om IDF kaster en af deres bomber, imens de ligger halvt bevidstløse. Måske det er en bedre skæbne end så mange andre. At dø hele familien i et blistrende lysglimt. Bedre end sulten, sygdommene, den gradvise hentæring. Og børnene.
Børnene. Børnene. Børnene.
Jeg finder denne overlagte destruktion af mennesker, som sker i Gaza, tragisk. De små børn, der for altid vil være mærket - hvis de da overhovedet overlever. Og som har fået sig frataget så meget af deres potentiale. Der er traumerne, drabene på familiemedlemmer, tabet af far og mor. Den fare, man hele tiden svæver i. Men man ved også, hvor skadelig sult er for hjernens udvikling.
Det spekulerer de vel også i, israelerne. At producere en hel generation, hvis udvikling er stækket.
Jeg hørte Max Blumenthal tale om den særlige smerte ved ikke at kunne beskytte sit barn. Ved afmægtigt at måtte se til, imens det lider, imens det bliver gjort ondt.
Jeg har også hørt palæstinensere, der er vokset op i Gaza, fortælle, hvor smerteligt det var for dem, da de var børn, at overvære deres forældre blive ydmyget, når de skulle passere de forskellige checkpoints. Intuitivt forstod de, at forældrene i denne situation havde mistet kontrollen. Dem, der skulle beskytte dem, havde mistet kontrollen.
Det er utroligt skræmmende for et barn at opleve, at dets forældre har mistet kontrollen.
Hvordan må det ikke føles, at se sit barn sulte, imens man ingenting har at give det? Imens man selv langsomt sygner hen. Imens man ved, det har mere brug for en end nogensinde.
Hvordan kommer det her til at blive skrevet ind i historiebøgerne? Nazisternes Holocaust er blevet til en transcendent historie. En rune blev ristet, som fik en enorm kraft. Vil det også ske med folkemordet i Gaza? Eller vil man prøve at omskrive det, kyle det ned i hukommelseshullet? Og kan man?
Jeg tror jo ikke, at man kan. Den akkumulerede smerte er så stor, at den vibrerer igennem verden. Fordi. Her er alt, hvad der må være helligt for mennesket, blevet trådt under fode.
De blankpolerede spinatfugle og zionist-vennerne, der gør, hvad de kan, for at sanitere dette her, som skriver med foragt om, hvordan man slet ikke kan tro på alle de rørende billeder af nuttede små børn, der lider pgr. ditten og datten, fordi palæstinensere, som vi ved, er fulde af løgn og slet ikke ordentlige mennesker… ingen vil jo have dem ind i deres land, vel? Alle dem, der vil gøre folkemordet til en rimelig ting og komme deodorant på - har i virkeligheden blot opnået at tilsøle sig i det stinkende skarn. Det er muligt, der er nogle fluer, der også i fremtiden gerne vil rende rundt på dem (man ved jo, hvordan fluer yngler). Men de andre levende væsner vil ikke bryde sig om lugten.
Sandheden om Gaza er “nuanceret” (men de har den), siger de.… Nej. Den er enkel og entydig. Her mærker du din sjæl eller mister den.
Jeg tror på, at resonansen fra Gazas smerte vil forplante sig til alle folk og indskrive sig i menneskehedens DNA. Og jeg tror, at rystelsen vil få Israels mure til at falde, som de gjaldende horn engang fik Jerikos mure til at falde. Jeg kan ikke sige hvornår. Eller hvordan. Men jeg tror, Israel på grund af dette vil falde.
De vil sige, det er den største ondskab. Jøderne har krav på deres eget land, deres egen nation, vil de sige. Nå. Men den gang de fik deres stat, var det imod løftet om, at give palæstinenserne deres i loven indskrevne “right of return”.
De gav deres ord. De holdt aldrig deres ord. De overholdt ikke kontrakten.
De har INGEN ret. Israel har lige så lidt ret til at eksistere som israelerne har til at begå deres folkemord og til sadismen imod palæstinenserne.
Lad dem rejse, som mange allerede har gjort. Lad dem bruge deres andet pas og rejse tilbage til det land, hvor de er født og opvokset. Israel er alligevel ikke en nation, når det kommer til stykket, ikke et fædreland, men en kunstig konstruktion. Israel har ikke den organiske historie, der etablerer et folk og et fællesskab. De kan evt. købe en ø, det gør rige mennesker jo. Måske Epsteins ø er til salg? Nu ved vi fra Gaza, at der snildt kan være to millioner mennesker på et areal svarende til Langeland.
Hvor svært kan det være at finde fem ledige øer?
Gazas smerte
Lyden… Det er dronerne, som med deres uhyggelige summen fylder hele deres verden, konstant og hele tiden. Den samme slags drone, som kom ind igennem vinduet til Yahya Sinwar i det sønderbombede rum og skød ham. Sådan er det. Dronerne, der hele tiden truer deres liv. De siger allesammen, at de må udmatte sig til besvimelse for at kunne sove... og lade det betyde mindre om IDF kaster en af deres bomber, imens de ligger halvt bevidstløse. Måske det er en bedre skæbne end så mange andre. At dø hele familien i et blistrende lysglimt. Bedre end sulten, sygdommene, den gradvise hentæring. Og børnene.
Børnene. Børnene. Børnene.
Jeg finder denne overlagte destruktion af mennesker, som sker i Gaza, tragisk. De små børn, der for altid vil være mærket - hvis de da overhovedet overlever. Og som har fået sig frataget så meget af deres potentiale. Der er traumerne, drabene på familiemedlemmer, tabet af far og mor. Den fare, man hele tiden svæver i. Men man ved også, hvor skadelig sult er for hjernens udvikling.
Det spekulerer de vel også i, israelerne. At producere en hel generation, hvis udvikling er stækket.
Jeg hørte Max Blumenthal tale om den særlige smerte ved ikke at kunne beskytte sit barn. Ved afmægtigt at måtte se til, imens det lider, imens det bliver gjort ondt.
Jeg har også hørt palæstinensere, der er vokset op i Gaza, fortælle, hvor smerteligt det var for dem, da de var børn, at overvære deres forældre blive ydmyget, når de skulle passere de forskellige checkpoints. Intuitivt forstod de, at forældrene i denne situation havde mistet kontrollen. Dem, der skulle beskytte dem, havde mistet kontrollen.
Det er utroligt skræmmende for et barn at opleve, at dets forældre har mistet kontrollen.
Hvordan må det ikke føles, at se sit barn sulte, imens man ingenting har at give det? Imens man selv langsomt sygner hen. Imens man ved, det har mere brug for en end nogensinde.
Hvordan kommer det her til at blive skrevet ind i historiebøgerne? Nazisternes Holocaust er blevet til en transcendent historie. En rune blev ristet, som fik en enorm kraft. Vil det også ske med folkemordet i Gaza? Eller vil man prøve at omskrive det, kyle det ned i hukommelseshullet? Og kan man?
Jeg tror jo ikke, at man kan. Den akkumulerede smerte er så stor, at den vibrerer igennem verden. Fordi. Her er alt, hvad der må være helligt for mennesket, blevet trådt under fode.
De blankpolerede spinatfugle og zionist-vennerne, der gør, hvad de kan, for at sanitere dette her, som skriver med foragt om, hvordan man slet ikke kan tro på alle de rørende billeder af nuttede små børn, der lider pgr. ditten og datten, fordi palæstinensere, som vi ved, er fulde af løgn og slet ikke ordentlige mennesker… ingen vil jo have dem ind i deres land, vel? Alle dem, der vil gøre folkemordet til en rimelig ting og komme deodorant på - har i virkeligheden blot opnået at tilsøle sig i det stinkende skarn. Det er muligt, der er nogle fluer, der også i fremtiden gerne vil rende rundt på dem (man ved jo, hvordan fluer yngler). Men de andre levende væsner vil ikke bryde sig om lugten.
Sandheden om Gaza er “nuanceret” (men de har den), siger de.… Nej. Den er enkel og entydig. Her mærker du din sjæl eller mister den.
Jeg tror på, at resonansen fra Gazas smerte vil forplante sig til alle folk og indskrive sig i menneskehedens DNA. Og jeg tror, at rystelsen vil få Israels mure til at falde, som de gjaldende horn engang fik Jerikos mure til at falde. Jeg kan ikke sige hvornår. Eller hvordan. Men jeg tror, Israel på grund af dette vil falde.
De vil sige, det er den største ondskab. Jøderne har krav på deres eget land, deres egen nation, vil de sige. Nå. Men den gang de fik deres stat, var det imod løftet om, at give palæstinenserne deres i loven indskrevne “right of return”.
De gav deres ord. De holdt aldrig deres ord. De overholdt ikke kontrakten.
De har INGEN ret. Israel har lige så lidt ret til at eksistere som israelerne har til at begå deres folkemord og til sadismen imod palæstinenserne.
Lad dem rejse, som mange allerede har gjort. Lad dem bruge deres andet pas og rejse tilbage til det land, hvor de er født og opvokset. Israel er alligevel ikke en nation, når det kommer til stykket, ikke et fædreland, men en kunstig konstruktion. Israel har ikke den organiske historie, der etablerer et folk og et fællesskab. De kan evt. købe en ø, det gør rige mennesker jo. Måske Epsteins ø er til salg? Nu ved vi fra Gaza, at der snildt kan være to millioner mennesker på et areal svarende til Langeland.
Hvor svært kan det være at finde fem ledige øer?