Niels Engelsted 10. maj 2025
Fra femte sal på den hvide arkitekttegnede silobunker på Philip Heymans Alle i Hellerup har man god udsigt ud over det danske landskab. Rigtig god udsigt. Her ligger nemlig det firma, der fortsat bistår dansk politi og efterretningstjeneste med vedligeholdelse, integration og videreudvikling af det kæmpestore overvågningssystem, POL-INTEL, som man for et trecifret millionbeløb solgte Danmark i 2017.
Palantir Technologies Denmark ApS er datterselskab af Palantir Technologies Inc., Denver, Colorado, der med en markedsværdi på omkring 270 milliarder dollars er et af verdens førende firmaer inden for overvågning, efterretning og sikkerhed. Baseret på big data-analyse og kunstig intelligens tilbyder firmaet både private kunder og offentlige institutioner løsninger til dataintegration og efterretningsanalyse.
Princippet er simpelt. Man sammenkører al den digitale information, man kan indsamle om de enkelte borgere fra offentlige og semi-offentlige dataregistre og fra de sociale medier, hvilket i det gennemregistrerede Danmark er en masse. Hvor det er muligt, kan man tilføje realtidsovervågning ved at supplere med information fra de allestedsværende trafik- og sikkerhedskameraer, der ved hjælp af AI-programmer for biometri, bevægelsesanalyse og ansigtsgenkendelse kan spore enkeltpersoner.
Lader man dernæst avancerede AI-programmer identificere skjulte mønstre i den gigantiske datamængde, der indikerer en risiko for samfundsskadelig eller statsfjendtlig virksomhed, kan man forebygge ugerningen, inden den overhovedet finder sted. Ønsker man at lette sit arbejde yderligere, tilbyder systemet også beslutningsstøtte og operationel analyse og kan foreslå, hvor og hvordan man skal gribe ind for at sætte misdæderne ud af spillet. Prædiktivt politiarbejde, kaldes det.
Forebyggende anholdelser har selvfølgelig altid været en ømtålelig sag, men hvis man kan henvise til evidens baseret på kunstig intelligens, vil det skabe mindre tvivl om det juridiske grundlag, som for eksempel den debat det skabte under klimatopmødet i København i 2009, hvor politiet forebyggende anholdt 500 mennesker, der sikkert ville have gjort noget skidt, og anbragte dem i tigerbure i en dertil indrettet lagerhal i Valby.
Stasi’erne fra de gode, gamle DDR-dage ville være grønne i hovedet af misundelse, for det er klart, at når systemet først er fuldt implementeret, så vil det være enhver statssikkerhedstjenestes våde drøm.
Der er derfor heller ikke noget at sige til, at justitsminister Hummelgaard nu værger for sig, når folk fra både højre og venstre og dommerforeningen er begyndt at himle op om det amerikanske stasi-system og dets meget bekymrende rækkevidde.
Forstår folk ikke, at vi allerede har arbejdet med systemet i 7 år, spørger han hovedrystende?
Det er jo ingen ting at frygte, hvis man ikke har gjort noget, insisterer han.
Anerkender folk ikke, i hvor høj grad vi i dag har brug for systemet med det stigende antal antisemitter, der modsætter sig det danske våbensamarbejde med Israel og nægter Israel retten til at forsvare sig selv, blot på grund af en vildt overdreven anklage om folkemord i Gaza?
Eller endnu værre, alle dem, der som en anden femte kolonne begynder at udbrede en anden historie om krigen i Ukraine end den officielle NATO-historie. Okay, det er måske ikke så mange i Danmark, som i andre lande; både vores venstre- og højrefløj er forbilledligt trofaste over for Ukraines, Vestens og frihedens sag. Men sådan skulle det jo også gerne forblive, ikke sandt, siger han?
Men hvis man allerede har indført Palantir-systemet i 2017, må man selvfølgelig undres. Hvorfor har man så først opdaget de stasi-lignende konsekvenser nu? Offentlige indkøb virker selvfølgelig aldrig helt gennemtænkte, men alligevel.
Jo, det er som sædvanligt EU’ skyld. Eller rettere, det er en emsig østrigsk aktivists skyld, der klagede over at Facebook i USA høstede hans personlige oplysninger fra Facebook Ireland.
Resultatet blev en EU-domstolsafgørelse i 2020, der kræver en bedre databeskyttelse mod amerikanernes lange fingre. Men denne domstolsafgørelse tvang også danskerne til at kigge på deres egen brug af Palantir. Det skal jo gerne være lovligt.
Dette har ført til lovforslag L218, der handler om at regulere PET’s mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed og sikre, at dataindsamling og behandling sker inden for de juridiske rammer, som EU-domstolen har skærpet. At danskernes personlige oplysninger med andre ord ikke må komme uvedkommende i hænde og slet ikke amerikanerne.
Man skal være godt naiv, hvis man tror, at vores personlige data, uagtet alle retsgarantier, er sikre over for nogen efterretningstjeneste og slet ikke over for amerikanernes. Men selv om tilliden til samfundet skulle være ubegrundet, er tilliden i sig selv - for alles skyld - vigtig at bevare, og derfor er det også vigtigt at opretholde facaden om de retslige garantier. Og derfor er L218 kommet på banen og er blevet diskuteret højlydt i Debatten, hvor Hummelgaard klogt valgte at sende en suppleant.
Som jeg har forstået, er hovedanken, at Hummelgaard bare har skrevet den nuværende praksis ind i lovforslaget, som han forventer, at regeringsflertallet kan trumfe igennem.
Men hvad skal han også gøre? Politiet har lige lært at bruge systemet, det har kostet penge, og problemet er, at det praktisk taget er umuligt at isolere vores personlige oplysninger fra amerikanerne, når overvågnings- og dataindsamlingssystemet er amerikansk og supporteres fra et amerikansk kontor i Hellerup.
Ja, det ville have været umuligt, selv hvis Palantir ikke havde været ejet af den grå eminence i Silicon Valley-mafiaen og Donald Trumps hemmelige rådgiver, Peter Thiel, som nogle af mine følgere vil kende.
Engang ville det ikke have været et problem, for USA og Danmark var ét blod, stod last og brast og kæmpede samme sag. Men efter, at Donald Trump har truet Danmark med straftold; efter at han har svigtet statsministerens hjerteven Zelenskij og EU’s krig til døden i Ukraine; efter at han har rakt sin grådige hånd ud efter Grønland, hvor Peter Thiel allerede har købt sig ind; og efter at CIA i samme anledning er blevet sat til at underminere Danmark, har selv de mest blåøjede indset, at i storpolitikken har man ikke venner, kun interesser.
Det har gjort ondt og skabt vrede helt ind i Garderforeningen. Men hvad skal man gøre? Det er amerikanerne forbudt at spionere mod en trofast allieret, stamper både stats- og udenrigsministeren i gulvet, men hvordan kan vi forbyde det, når vi netop med den fireårige uopsigelige basekontrakt har givet CIA fri adgang til at operere i Danmark?
Men kan man så ikke i det mindste afinstallere Palantirsystemet, der fra toppen i Hellerup lægger hele Danmark og alle danskere åbne for Peter Thiels og hans kumpaners spionerende øjne?
Det er formentlig herom, at slaget skal slås. Sagen er så horribel stasi, at det burde give sig selv, men Hummelgaard har ikke været DSU-formand for ingen ting, så han har behændigt udsat sagsbehandlingen til efter sommerferien, og mon ikke sagen til den tid er glemt?
Måske er vi så også til den tid igen blevet pyt og pande med det amerikanske regime. Al den ufred har fanden skabt, og alle gode mennesker krydser fingre.