The New Society

skrevet af Niels Engelsted 31. marts 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

Inspireret af de ideer om deregulerede og teknologisk avancerede frihedsbyer, som blandt andet Curtis Yarvin, Peter Thiel og Marc Andreessen havde argumenteret for, foreslog Donald Trump under sin præsidentkampagne i 2023, at der på de føderalt ejede landområder blev oprettet 10 sådanne byer.

I de vestlige stater og Alaska er for eksempel store områder føderalt ejet og administreret af the U.S. Forest Service, the National Park Service, og the Fish and Wildlife Service. Her ville det være nemt at begynde.

Sådanne byer kunne blive knudepunkter for industri og teknologisk fremskridt og sammenlignelige med tidligere tiders ambitiøse projekter som den transkontinentale jernbane fra 1860’erne og det store interstatslige motorvejssystem fra 1950’erne.

”Disse Frihedsbyer vil genåbne the American Frontier, genoplive den amerikanske fantasi og give hundrede tusinder af unge mennesker og andre mennesker - alle hårdtarbejdende familier - en ny chance for ejerskab af bolig og faktisk den amerikanske drøm,” erklærede Trump og kaldte det et kvantespring.

Når kvantespringet endnu venter på at blive sat i gang, skyldes det, at Trump-regeringen i øjeblikket er fuldt optaget af alternativet til de hjemlige deregulerede frihedsbyer. Nemlig deregulerede frihedszoner oprettet i det fremmede og kontrolleret af amerikanske investorer.

Med andre ord, en begyndende realisering af Yarvins drøm om at bryde nationalstaterne op i små selvstyrende områder, ejet og kontrolleret af kapitalistiske koncerner, og Andreessens drøm om at splitte staterne op og fordoble, tredoble eller firdoble deres antal.

Tilfældigt er det derfor ikke, at man finder disse seks forslag øverst på listen over de mest spektakulære og chokerende forslag, som Trump har fremsat i de første to måneder af sit præsidentskab.

1. Amerikansk overtagelse af Canada.
2. Amerikansk overtagelse af Gazastriben.
3. Amerikansk overtagelse af Panamakanalen.
4. Amerikansk overtagelse af Grønland.
5. Amerikansk overtagelse af den ukrainske mineralrigdom.
6. Amerikansk overtagelse af de ukrainske atomkraftværker og den ukrainske energisektor.

Meningen er ikke at besætte områderne med soldater, det vil man helst undgå, men efter overtagelsen at overdrage dem til amerikanske virksomheder, der i tidens ånd kan administrere og udvikle dem med anvendelse af avanceret amerikansk innovation og teknologi.

Vi taler om moderne forretning, ikke gammeldags erobring, næh, nej.

Hvordan det skal gribes an i Canadas tilfælde, er måske ikke umiddelbart nemt at se, men hvis Canada bliver USA’s 51. stat, vil der selvfølgelig følge en masse deregulering med, som de store koncerner vil kunne forstå at udnytte.

I tilfældet Gaza er det derimod nemt nok. Når USA har påtaget sig en “ownership position”, som Trump kalder det, og den palæstinensiske befolkning er blevet flyttet til Ægypten, Jordan, Sudan eller Somalia, har Trumps svigersøn, Jared Kushner, der selv er byggematador, allerede offentliggjorte planer klar.

Når området er blevet byggemodnet, (når miner, ruiner og lig er fjernet), vil et konsortium forvandle Gazastriben til det østlige Middelhavs riviera med lystbådehavne, luksushoteller og spillecasinoer.

Panamakanalen er også nem nok. Her har et konsortium i den amerikanske investeringskoncern Blackrock allerede for 23 milliarder dollars købt havnene Balboa og Cristobal for hver ende af kanalen, og når hele kanalen så bliver en amerikansk ”ownership position”, vil konsortiet få frie hænder og ikke længere skulle bekymre sig om krav og forordninger fra Panamas stat og lovgivere.

Om Grønland med sine mineralske herligheder, uran, guld og olie bliver nemt at overtage, mangler endnu at blive demonstreret. Men hvis de nu stramme miljøregler bliver ophævet, så ved minekonsortierne Amaroq Minerals, Critical Metals og Greenland Resources nok allerede nu udmærket, hvor der kan graves og bores med gevinst.

At amerikanerne mener anneksionen af Grønland alvorligt, viser ikke kun Don Juniors nylige charmefremstød med uddeling af MAGA-hatte og 100-dollarsedler i Nuuk og den efterfølgende muskeloffensiv med Hr. og Fru Vances ankomst til Thule ledsaget af sikkerhedsrådgiveren og energiministeren.

Men også valget af USA’s nye ambassadør i Danmark, Ken Howery, viser alvoren. Ikke alene er Howery, som både han selv og Trump har betroet de sociale medier, valgt med særligt henblik på de diplomatiske forhandlinger om overtagelse af Grønland. Han er også som medgrundlægger af og tidligere finansdirektør i Thiels og Elon Musks PayPal et fremstående medlem af PayPal-mafiaen!

At sende Howery som forhandler er som at sende Tom Hagen; selv danskerne må vel så forstå, at Trump mener business. Hvis ikke, kan Mette Frederiksen forvente et hestehoved i sengen.



(Fortsættes)

skrevet af Niels Engelsted 1. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

Overtagelsen af de ukrainske herligheder startede som en afværgedagsorden fra præsident Zelenskij. Da de vigtigste miner med sjældne jordarter lå lige i frontlinjen, foreslog den ukrainske præsident snedigt præsident Trump, at amerikanerne overtog dem, hvilket ville stoppe den russiske fremrykning.

God idé, sagde Trump, vi tager alle jeres mineraler, kom til Washington og skriv under på papiret. Og sådan ender det vist også omend efter megen skrig og skrål.

Men det forhindrede ikke, at Zelenskij gentog fadæsen. Da Europas største kernekraftværk, Zaporizjzja NP, lå lige i frontlinjen, ja, vel nærmest på den russiske side, foreslog han præsident Trump, at amerikanerne overtog kernekraftværket, hvilket ville stoppe den russiske fremrykning.

God idé, sagde Trump, "amerikansk ejerskab over de kraftværker vil være den bedste beskyttelse af infrastrukturen", og USA kan være "meget behjælpelig med at drive de kraftværker med sin el- og forsyningsekspertise", så vi tager bare alle jeres atomkraftværker og jeres elforsyning.
Zelenskij har dog protesteret, så forvent mere skrig og skrål før det kan blive effektueret.

Ukraine er med andre ord grydeklart til at blive delt op, og dermed parat til at blive det område, som Googlestifteren Larry Page ønskede afsat til kapitalistisk eksperimenteren.



Opgaven har faktisk været i gang siden Zelenskij i 2022 mødtes med BlackRocks ejer, Larry Fink, og hyrede kapitalforvaltergiganten til at skaffe rekonstruktionskapital til Ukraine. Samtidig blev Ukraines gigantgæld omlagt gennem et stort milliardlån fra investeringsbanken Rothschild & Co, der er økonomisk sammenflettet med BlackRock. Ukraines kreditorer, bl.a. BlackRock, havde krævet hurtige afdrag på deres lån, og med lånet fra Rothschild kunne Ukraine nu indfri de tidligere investorers krav gennem overdragelse af ejerandele til privatiserede offentlige virksomheder og andre ressourcer.

For at gøre sig attraktiv for investorerne, som Zelenskij sagde, blev i samme omgang gennemført en såkaldt chokterapi, der fjernede hæmmende regler og reducerede arbejderbeskyttelse og arbejderrettigheder.

Blandt de virksomheder, der blev tilgodeset med aktier, var danske Rockwool, der havde gjort sig fortjent gennem en donation på 280 mio. kr. til Fonden for genopbygning af Ukraine. Andre danske byggefirmaer har dog også meldt sig til opgaven, regeringen har afsat 1 milliard kroner i lånegaranti, og et helt særligt kapitel er de danske investeringer i den ukrainske våbenindustri. Med dyb involvering fra danske våbenfirmaer, politikere og embedsmænd er disse investeringer så meget i front, at der i EU tales om ”den danske model.”

Og har man troet, at Zelenskij bare var en krigspræsident med et misbrug og en krævende Churchill-rolle, har man taget grueligt fejl.

Jeg blev i hvert fald overrasket, da jeg pludselig hørte Zelenskij omtalt i en video med Salim Ismail, tidligere chef for Yahoos farm med lovende signaturnørder og rig efter salg af et par startups til Google. Ismail er specialist i den decentralisering, der ”fordeler beslutningsmagt, ressourcer og kontrol væk fra en central myndighed til et mere distribueret netværk.” Yessir!

Ismail er også hovedmand i OpenEXo, et community, der samler ”ledere i eksponentiel tænkning”, og ”fokuserer på fremskyndelsen af eksponentiel vækst og transformation gennem udnyttelsen af disruptive teknologier og innovative metoder,” og her fortæller han, at Zelenskij har været medlem i årevis. Ja, ikke blot det, Ismail fortæller, at de to er i regelmæssig kontakt, for Zelenskij er en pioner på området.

Ikke uden stolthed tilføjer Ismail, at det er fordi, at Zelenskij har arbejdet med decentralisering i årevis, at Ukraine med overraskende success har modstået effekten af de russiske bombardementer og missilangreb.

Så nu ved vi, at Zelenskij – udover, hvad han ellers er – også er en innovativ, eksponentiel og disruptiv tænker i fuld overensstemmelse med tidens mest fremskredne tanker, og vi forstår også, hvorfor Ukraine er et godt sted at begynde for det store decentraliseringseksperiment.

(Fortsættes efter lille ophold).

skrevet af Niels Engelsted 1. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

Trump er en ny Hitler, har det lydt igen og igen. Selv JD Vance har tidligere i sin karriere fremsat påstanden. Var stormløbet mod Kongressen måske ikke et fascistisk kupforsøg fra Trumps stormtropper mage til Hitlers kupforsøg i München i 1923? Og da man så under Trumps indsættelseshyldest i Capital One Arena kunne se Elon Musk heile løs på scenen, fik anklagen om fascisme naturligvis ekstra vind i sejlene.

Om der er tale om fascisme, må man selv beslutte, begrebet er rummeligt, men her kommer, hvad jeg tænker. Vi begynder med en historisk genopfriskning.

Går vi tilbage til originalen, Mussolinis fascisme fra 1920’erne, er Israel det nærmeste, der i dag ligner. Racistisk med en etnisk overmenneskeideologi, nationalistisk og ekspansionistisk, militaristisk med en ekstrem voldsparathed og en fanatisk mission, en magtfuld og autoritær leder og en massiv folkelig opbakning til undertrykkelsen af stammefjenden. Ja, faktisk bringer Israels folkemorderiske og af FN fordømte erobringskampagne i Palæstina mest af alt mindelser om Mussolinis af Folkeforbundet fordømte folkemordskampagne i Etiopien.

Den fascistiske genealogi er i Israels tilfælde såmænd også på plads. Fra den højreorienterede Reform Zionisme og partiet Likud, der har haft magten i Israel i tre årtier, går der en lige linje tilbage til polske Menachim Begins terroristorganisation Irgun i 1930’erne og derfra til den militante jødiske ungdomsorganisation Betar grundlagt i Riga i 1920’erne af den kompromisløse jødiske aktivist og forfatter Ze'ev Jabotinsky. Betar trænede nemlig med Mussolinis sortskjorter i Italien og iklædte sig selv sorte skjorter.

Hitlers nazisme kvalificerer selvfølgelig også helt og fuldt som fascisme. Det er muligt, at der findes en lille flok af skøre nazi-revanchister blandt de efterhånden mange tilhængere af tyske Alternative für Deutschland. Men skal man til den ægte vare, skal man i dag til Ukraine, hvor de neo-nazistiske, revanchistiske og voldparate børnebørn til kæmperne i Hitlers SS-Galicia i dag går fakkelmarch til ære for folkemorderen Stepan Bandera og med nazi-insignier og tatoveringer udgør stålet i Kievs eliteenheder Asov og Kraken.

Nej, nej, det store flertal af ukrainere er naturligvis ikke fascister. De er præcis lige som os. Men der skal ikke så mange fascister til, før de fylder rigtigt meget.

I 1932 blev i Portugal grundlagt et fascistisk parti efter italiensk forbillede, Movimento Nacional-Sindicalista, dog med blå skjorter. I 1933 erobrede denne national-syndikalistiske bevægelse magten i landet. Men det var alligevel for samfundsudfordrende, så året efter opløste diktatoren Antonio Salazar bevægelsen til fordel for Den nationale Union, et antisocialistisk, konservativt og korporatistisk parti. Den syndikalistiske portugisiske fascisme var hermed med et snuptag forvandlet til et antisocialistisk, konservativt og borgerligt militærdiktatur, og er DET nu det samme som fascisme?



Noget lignende skete i general Francos Spanien efter militærdiktaturets sejr over den venstreorienterede regering i 1939. Diktatoren beholdt ganske vist den nyttige fascistiske Falanks, men den blev lagt i stramt seletøj i et autoritært, konservativt-katolsk og bedsteborgerligt styre, der holdt venstreorienterede 'uromagere' nede med hård hånd, lange fængselsstraffe og det, der er værre.

I Grækenland i 1967 væltede obersterne den venstreorienterede regering i et kup og indførte et antisocialistisk og konservativt militærdiktatur. Det samme skete i 1973 i Chile med general Pinochet i spidsen. Mig bekendt var der ingen fascistiske bevægelser bag disse kup, som der havde været i Italien og Portugal, men brede dele af borgerskabet i begge lande – og amerikanerne, selvfølgelig – bifaldt kuppene, og de nye regimer fulgte deres sejr op med drab og terror, fængsling og tortur af politiske modstandere i så lange baner, at vi dengang ikke var bange for at tale om fascisme.

Heller ikke selv om der, som i Portugal, først og fremmest var tale om et antisocialistisk og konservativt borgerskabsdiktatur, og dem har vi trods alt haft mange af fra Mannerheims Finland over Piłsudskis Polen, Horthys Ungarn, Kong Boris III’s Bulgarien til Antonescus Rumænien.

Så her er problemet. Kalder man alle autoritære, konservative og antisocialistiske regimer, der ikke viger tilbage fra censur og politivold, for fascistiske, mister begrebet sin specifikke betydning og bliver hurtigt bare et skældsord brugt mod højreorienterede regimer.

skrevet af Niels Engelsted 4. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

Sammenligner vi dagens USA med de historiske modeller fra sidste afsnit, mener jeg, at det er helt hen i vejret at betegne den amerikanske arbejderbefolkning og middelklasse som fascistisk eller bare proto-fascistisk.

Også selv om almindelige amerikanere ofte kan være både nationalistiske, højreorienterede, religiøse og racistiske. Man bliver jo heller ikke fascistisk, blot fordi man bliver fordømt af Antifa.

Og, nej, stormløbet mod Kongressen var ikke et fascistisk kupforsøg, ikke engang et stormløb. Som de uredigerede videoer viser, er dette en fabrikeret skrøne. Demonstranterne kom til byen med madpakker, ikke med våben, som kupmagere ville have gjort; selv de skøre militsfolk havde ladet våbnene blive hjemme. Desuden var der alt for mange undercover FBI-agenter med røde MAGA-hatte med i demonstrationens fortrop.

Nogle ballademagere trængte ind i Repræsentanternes Hus og en skæv tumbe med bøffelhue satte sig i Nancy Pelosis formandsstol, javist, men de uredigerede videobånd inde fra Kongressen, der blev offentliggjort efter kraftigt pres lang tid senere, viser, at det hele gik meget fredeligt til.

Det skal selvfølgelig ikke skjules, at der var døde. Ifølge min AI var der fem døde. "En person blev skudt af Capitol Police, en anden døde af en overdosis, og tre personer – heriblandt en betjent – døde af naturlige årsager."

Hvad med Donald Trump, himself? Man må jo indrømme, at han med sine endeløse og selvoptagne tirader, brutale facon, demonstrative maskulinitet, farlige impulsivitet og uendelige forfængelighed minder endda ikke så lidt om Mussolini.

Med Hitler deler Donald Trump tilmed STEMMEN, der indfanger en hel befolkningsgruppes håb, og en kreativ forfatter ville næppe have store vanskeligheder med at skrue en historie sammen, hvor Trump ligesom Hitler bruger del og hersk-metoden til at styre fraktionerne i sin hird. Ja, måske ligefrem en fremstilling, hvor MAGA spiller rollen som brunskjorterne og tech-folkene rollen som SS med en dertil hørende forventning om en kommende ’de lange knives nat’.

Det ringer bare ikke rigtigt med Donald Trump som Hitler i mine ører. Han mangler på en eller anden måde den tyske Førers fanatisme og mission, som også il Duce havde, og som ægte fascisme kræver.

Dette bliver mere end tydeligt, hvis man sammenligner de alenlange programerklæringer i Hitlers Mein Kampf med bare de første linjer i Trumps selvbiografiske ’The Art of the Deal’:

”Jeg gør det ikke for pengene. Jeg har rigeligt, meget mere end jeg nogensinde får brug for. Jeg gør det for at gøre det. Handler er min kunstform. Andre mennesker maler smukt på lærred eller skriver vidunderlig poesi. Jeg kan lide at lave handler, helst store handler. Det er sådan, jeg opnår mine kicks... Du kan ikke være kreativ eller iværksætter, hvis du har for meget struktur. Jeg foretrækker at komme på arbejde hver dag og bare se, hvad der udvikler sig.”

Jeg tror såmænd, at denne selvbeskrivelse er sand, også selv om det ikke er hele sandheden.

Som han har gjort siden barndommen med en krævende og fordømmende far, angler Trump også efter anerkendelse, og i hans verden måles ens værd på pengetankens milliarder.

Og hævn for manglende anerkendelse fra Amerikas overklasse vil han selvfølgelig også have, hvad der skaber hans næsten organiske forbindelse til MAGA.

Men man kan ikke være en ustruktureret fascist, der bare venter at se, hvad dagen vil bringe.

Næppe heller kan man være en fascistisk fredsforkæmper og krigsmodstander, som jeg virkelig tror, at Trump grundlæggende er, og som han til sine allieredes skræk allerede viste under sit første præsidentskab med sin højst uortodokse og uventede fredsrejse til Nordkorea, med hvem USA i et trekvart århundrede havde været i en uafsluttet krig.

Og nu har han så åbenbart besluttet at teste sin art of the deal ved at slutte fred med Rusland i den amerikansk-europæiske proxykrig i Ukraine, som han til NATO’s og de europæiske krigsmageres store rædsel tilmed forstår og forklarer på samme måde som professorerne Jeffrey Sachs og John Mearsheimer. Det ligner faktisk den ægte vare.

skrevet af Niels Engelsted 5. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

Bliver sidste kapitels påstand om Trumps grundlæggende krigsmodstand ikke dementeret af hans usvækkede krigsvilje mod Iran? For eksempel med det provokerende mord på den iranske general Soleimani, og senest hans luftangreb mod Irans allierede Yemen, der er en af de få lande, der aktivt forsvarer Gaza? Eller de bombninger af Iran, som han lige nu truer med, hvis iranerne afviser hans diktat?

Jo, det kunne man naturligvis sige. Men måske viser denne inkonsistens bare, at Trump er kontraktligt forpligtet af sine donorer til sikring af Israels interesser. Herunder ødelæggelse af Den islamiske Republik Iran, og som en erfaren forretningsmand, der før har prøvet at blive den lille, forstår han, hvornår hans kontraktpartnere sidder med de stærkeste kort og de fleste milliarder.

Det er således næppe uden grund, at Trump - ligesom sidst - har befolket sin administration med neokonservative og zionister. Som for eksempel udenrigsminister Marco Rubio, der har sagt, at Israel ikke har andet valg end den fuldstændige udryddelse af Hamas; den nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, der lækkede Yemenaktionen til et neokonservativt medie; ambassadøren til Israel Mike Huckabee, der siger, at kun Israel ifølge Bibelen har ret til det hellige land; og forsvarsminister Pete Hegseth, der ligefrem foreslog, at Al Aqsa-moskeen på Tembelbjerget i Jerusalem blev revet ned og erstattet af jødernes tredje tempel for dermed at give signal til Frelseren om, at han nu godt kunne komme.

Belært af de dårlige erfaringer fra sin første regeringsperiode med neokonservative hardcore typer som John Bolton som sikkerhedsrådgiver og Mike Pompeo som udenrigsminister, der modarbejdede ham fra første færd og efter tur stak ham en kniv i ryggen, ville Trump nok gerne have valgt anderledes.

Havde han haft frie hænder, ville en optimist nok gerne tro, at Trump ville have valgt anderledes, og hellere ville have haft flere ukonventionelle rebeller med som Tulsi Gabbard og Robert Kennedy, Junior.

Men nu fik han dog i det mindste dem, og så Elon og JD, der ifølge lækken – Signalgate – var imod angrebet i Yemen og vist oveni købet kom op at skændes med Waltz. Så må man se, hvor længe de holder; det forlyder allerede, at Elon Musks dage i Det hvide Hus snart er talte.

Men som sagt i indledningen, man må selv vurdere og beslutte sig, og som man kan høre, har jeg besluttet, at Trump ikke kan karakteriseres som hverken Hitler eller fascist.

Det betyder absolut IKKE, at verden ikke behøver frygte Donald Trumps præsidentskab, tværtimod. Det viser for eksempel de sidste dages monstertariffer med al ønskelig tydelighed.

Trump repræsenterer en ægte omvæltning i amerikansk politik af uoverskueligt omfang og med uforudsigelige konsekvenser. Også uforudsigelige for Trump selv. Med sine oversimple løsninger er Trump ikke troldmanden, han er troldmandens lærling, hvis man kender sin Disney. Om situationen er kaotisk eller bare turbulensk, skal jeg ikke kunne afgøre, men intet forekommer længere umuligt.


Ja, skulle det endelig være - impulsiv, dumsmart, forfængelig og påvirkelig, som han er - ville det heller ikke være umuligt, at Trump, hvis han kom i de rette hænder, også kunne spille Førerrollen, ligesom Zelenskij i de rette hænder lærte at spille Churchillrollen.


Helt umuligt er det i så fald heller ikke, at Donald Trump, som hin tids Führer, kan dele og herske ved at love hver af sine fraktioner det, de mest ønsker:

Til de neokonservative - en fortsat og i princippet uafsluttelig krig med russerne, i hvert fald indtil Rusland bryder sammen og lader sig splitte op.
Til techmilliardærerne - et fuldt og uhindret blus på robot- og AI-udviklingen og opdelingen af USA og verden i små privatejede enklaver, hvor store virksomheder kan regere i frihed med uhindret anvendelse af Silicon Valleys seneste teknologier.

Til MAGA-folket - et stop for al den videnskabelige elites vrøvlesnak om global opvarmning, der giver hovedpine og er krænkende for almindelige mennesker, der jo med egne øjne kan se, at det fortsat er koldt om vinteren.

At det skulle lykkes, er heller ikke umuligt. Hvilket vil være en katastrofe for lille Danmark, da resultaterne uundgåeligt vil trænge frem til os og ramme også os og vores fremtid, som tarifferne nu gør.

Men det forhindrer ikke, at de krigsglade patrioter i Socialdemokratiet, de anarkokapitalistiske konfirmander i Liberal Alliance, og de kære landsbytosser i Danmarksdemokraterne glæder sig allerede. Suk!



(Fortsættes.)

skrevet af Niels Engelsted 6. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

At Trump ikke er Hitler, og MAGA-folket, som de er flest, ikke er fascistiske brunskjorter, udelukker naturligvis ikke, at Silicon Valley-banden og PayPal-mafiaen kunne spille rollen som SS i Trumps neo-wagnerske realityshow. Det kunne nemlig godt se ud til, at techmilliardærerne indtil videre har vundet magten i staten.

Såfremt dette er tilfældet, er det heldigt, at de ligesom Trump er krigsmodstandere. Elon Musk argumenterede således for genoprettelsen af forbindelserne til Rusland længe inden, at han blev præsidentens altmuligmand, og kritiserede proxykrigen for dens store menneskelige tab. Efter at han er rykket ind som altmuligmand i Det hvide Hus, er han også flere gange kommet op at skændes med de neokonservative krigsmagere i Trumps nye administration, der insisterer på krig med Iran.

Måske er forskellen mellem parterne, at Elon Musk og hans sydafrikanske venner i PayPal-mafiaen, Peter Theil og David Sacks, ikke, som de ledende amerikanske neokonservative, er børn af immigranter fra det tidligere russiske Tsarrige, og derfor ikke har familietraumer at hævne og heste at hyppe i Ukraine og Rusland.

Men med en hvid barndom i det racistiske apartheidstyre i Sydafrika, kan de så ikke have en hest at hyppe i den nu demokratiske Republic of South Africa?

Jo, det kunne de måske godt. I hvert fald har Musk ført en heftig kampagne på sit medie X mod den sydafrikanske regering, som han beskylder for ”folkemord” mod de hvide farmere.

De hvide farmere, et lille mindretal på 18 procent, ejer nu efterhånden kun 72 procent af den private landbrugsjord, og frygter derfor selvfølgelig, at de meget moderate jordreformer, som Sydafrika vedtog i 2024, skal gøre yderligere indhug i deres fordums vælde.

Hvis altså reformerne bliver til noget. Elon Musk har nemlig fået Trump med på vognen, og som en af sine første præsidenthandlinger i 2025 har Trump som reaktion på jordreformerne stoppet al amerikansk bistand til Sydafrika.

Her kan vi selvfølgelig ikke undgå at huske fra kapitel 5, at Elons elskede morfar blev beskyldt for at være nazi i Canada og blev hardcore apartheidtilhænger, da han flyttede til Sydafrika.

Ligesom de neokonservative som små igen og igen har hørt farmors godnathistorie om pogromerne i Kishinev og flugten fra Kiev, har lille Elon måske hørt morfars godnathistorie om de sorte terrorister i det kommunistiske ANC, som den tapre nazist Eugène Terre'Blanche til hest med skrårem og pistol tog kampen op imod sammen med sin Afrikaner Weerstandsbeweging med dens ægte nazi-ideologi, ægte hagekors og ægte nazihilsen.

Faktisk var kampen på sit højeste, da Elon som 17-årig forlod Sydafrika i 1989, og så sent som for bare 10 år siden havde Afrikaner modstandsbevægelsen stadig 5000 medlemmer, der heilede, når de mødtes til fællessang, øl og pølse.

Psykologer siger, at barndomserfaringer hænger ved og er med til at farve personens fremtid, hvilket ville kunne forklare Musks vendetta mod ANC-regeringen. Det ville også kunne forklare, hvorfor Musk med sædvanlig energi og meget overraskende for alle kastede sig ind i den tyske valgkamp på det højreorienterede AFD’s side. Ydermere kunne det forklare, hvorfor han også støttede det højreorienterede engelske Reform UK, og hvorfor han startede en kampagne i de sociale medier mod den engelske premierminister Keir Starmer, som han beskyldte for "two-tier policing”.

Note: Her taler Musk om selektiv retshåndhævelse, hvor den højreorienterede opposition bliver behandlet helt anderledes af politi og domstole end de liberale magthavere. Som for eksempel, hvor korruptionsdømte Christine Lagarde, nu chef for den europæiske centralbank, bliver gjort straffri, mens Marie le Pen, højreorienteret leder og sandsynlig vinder af næste præsidentvalg i Frankrig, får fire års fængsel og fem års udelukkelse fra politik for en Morten Messerschmidt-forsyndelse i EU-parlamentet.

Men nu siger psykologer jo så meget. Måske spiller barndommen en rolle, men mere sandsynligt er det, at Elon Musks hårde angreb mod Sydafrika skyldes, at regeringen ikke ville indgå en kontrakt med Musks Starlink om internet i Sydafrika. Eller i hvert ikke på Musks vilkår om frihed fra statslig regulering og kontrol. Så der er nok bare tale om en hård forhandling efter Trumps manual.

Og når Trump selv bakkede så beredvilligt op, skyldes det naturligvis først og fremmest, at Sydafrika er et af de 5 lande, der har grundlagt BRICS, der nu udgør en udfordring til USA’s dollarbaserede verdensherredømme. Da det også er det svageste og mest udsatte af de fem lande, har Trump besluttet at starte sit erklærede modangreb mod BRICS lige her.

At Elon Musk drog i felten for de højreorienterede tyske og britiske partier, behøver heller ikke skyldes arven fra en hvid barndom i Apartheid-Sydafrika. Det kan simpelthen skyldes den troskyldige mands kærlighed til sandheden. Det er som bekendt en af vor tids store paradokser, som JD Vance også har kommenteret, at den nationalistiske højrefløj lyver langt mindre om vigtige ting som krig og fred end den såkaldt progressive og demokratiske fløj, der nærmest lyver konstant.

Og så for lige at få DET på det rene, Elon Musk heilede IKKE på scenen under Trumps indsættelseshyldest i Capital One Arena. Musk illustrerede simpelthen med sin hurtige armbevægelse den afskydning mod Mars, som hans rumskib snart vil kunne foretage, takket være Donald Trumps sejr. Da rejsen til Mars er Elon Musks barndomsdrøm og grundlæggende livsmotiv, måtte han selvfølgelig bryde ud i uhæmmet glæde og begejstring. Jeg forstår ikke, at ikke alle kunne se det.

Og nu vi snakker om rumrejser, skylder jeg måske også lige at sige, at jeg af gode FB-venner er blevet belært om, at den dokumentarfilm om nazierne på bagsiden af Månen, der forskrækkede mig i første kapitel, alligevel ikke er en dokumentarfilm men en fiktiv sci-fi spillefilm, Iron Sky, fra 2012.

Den er finsk, så med tanke på Finlands vindersang i det europæiske melodi-grandprix i 2006 burde jeg måske selv have gættet.
Der er altså ingen nazier på Månen. Og det vil der heller ikke være på Mars, når Elon Musk og hans rumskib lander. Det ødelægger selvfølgelig titlen på serien her, men, pyt, sandheden er vigtigere.

Jo, selvfølgelig er det åbenlyst, at jeg har fået et ømt punkt for Elon. Men at skribenter får et ømt punkt for deres hovedfigur, er ikke mere usædvanligt, end at fænomenet har fået et navn. Psykologerne kalder det overføring eller transferens.

Men overføring eller ej, så vil enhver kunne indse, der igen og igen har set Elons barnlige begejstring udfolde sig, at Elon er et godt menneske og ikke kan være nazi. For eksempel som forleden dag, hvor Elon dansede rundt i Wisconsin med en stor ost som hat. Ingen nazi ville danse rundt i fuld offentlighed med en stor ost som hat.

Eller for eksempel i den video, hvor Elon begejstret som et barn fortæller en gruppe unge kasketdrenge, at de takket være Silicon Valley snart vil komme til at leve i en verden med uudtømmelig rigdom til alle, hvor enhver vil kunne få alt, hvad de overhovedet måtte ønske. Og videoen efterlader vel at mærke ikke den mindste tvivl om, at Elon selv er helt overbevist om denne paradisdrøm.

For den, der kender sin litteratur, bringer det mindelser om Palle Alene i Verden i slikbutikken. Elon er først og fremmest et barn, et vidunderbarn, javist, men først og fremmest et barn. Her er jeg ganske enig med Elons datter, Vivian, når hun siger, at hendes far er et barn i en mands skikkelse.

Men Hitlerjugend var også børn, var de ikke?

Jo, jo, men jeg fastholder mit. Elon er et godt og troskyldigt barn og ikke en nazi, basta!
Men techmilliardærerne kan vel ikke alle være gode børn?

Nej, det kan de vel ikke.



(Fortsættes efter nogle dages pause.)

skrevet af Niels Engelsted 11. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

Under min selvfølgelig ret ufuldstændige søgen er jeg faktisk kun stødt på en fra PayPal-mafiaen, der begejstret taler for krigens dyder. Han taler også om fascisme og er også af den grund værd at få med. Det bliver lidt langt, men pyt, så bider vi det bare midt over. Først et signalement.

Eric Weinstein, siden 2013 CEO i venturekapitalfirmaet Thiel Capital, stiftet af Peter Thiel, er uddannet i matematik og økonomi og har en Ph.d. i matematisk fysik fra Harvard. Han må derfor naturligvis være lynende intelligent.

Hvor intelligent fremgår af Weinsteins fysisk-matematiske teori om ’Geometric Unity’, der sigter mod at forene de to grundlæggende fysiske teorier, den generelle relativitetsteori og den på kvantemekanikken hvilende standardmodel for partikelfysik, og med i købet tilbyde en ny forklaring på dark energy og dark matter.

Dette kan ifølge Weinstein gøres ved at indlejre den firdimensionelle rumtid i en 14-dimensionel struktur, som han kalder "observerse", fordi den kan forstås som et "observationsunivers," hvor de ekstra dimensioner opstår naturligt gennem matematiske udvidelser af de fire dimensioner, vi kender fra den generelle relativitetsteori.

Ja, naturligvis må mistanken melde sig. Og den bliver ikke afkræftet, når Weinstein også er stærkt optaget af emnet ’neurodiversitet og uddannelsessystemets udfordringer’, hvor han taler om, hvordan skolerne svigter de højt begavede og neurodiverse børn, og hvor han som eksempel har brugt den mangel på lærerforståelse, som han selv og hans søn har lidt under. Jo, Eric er naturligvis en af vores signaturnørder.

Den uforstand og mangel på forståelse som Eric mødte i skolen, fortsatte imidlertid, da han i 2013 præsenterede sin matematiske teori for fysikerne i en forelæsning på Oxford University. Afvist af det fysiske samfund valgte han derfor i stedet at bruge sine matematiske evner som CEO i Thiel Capital, for, som han sagde, ”hvis vi kan modellere universet med matematik, hvorfor kan vi så ikke modellere vores finansielle systemer med samme stringens?"

For investeringsforretninger og pengeindtjening ikke skulle blive alt for kedeligt for den rastløse mand, besluttede Weinstein også at springe ud som ”uafhængig tænker” og blive podcaster og en meget omkringfarende og engageret foredragsholder.

Man kan på YouTube finde masser af videoer med Eric Weinstein, også flere hos Lex Fridman, (min AI anbefaler episode #134, hvor Lex og Eric diskuterer emner som genialitet, galskab, og Weinsteins ’Geometric Unity’). Men jeg har kun orket at se en enkelt video, The Great Nap, den er til gengæld også rigeligt interessant.

Weinsteins Store Lur refererer til efterkrigstidens Europa, der har haft 80 lange år med fred. Men fred er desværre også forbundet med ”emasculation, kastrering og devitalisering,” siger han.

Weinstein får her arbejdet transbølgen ind i sit springende foredrag, men vi kan ikke få det hele med her.
”Vold er ikke en dårlig ting, fordi den blandt andet fører til kreativitet,” siger Weinstein og tilføjer: ”Radikal kreativitet, innovation og vitalitet er uadskillelig fra vold, den radikale kreativitet er en ekstrem voldshandling.” Og for at bevise sin pointe citerer Weinstein Harry Lime fra Den tredje mand:

”I Italien havde de i tredive år under Borgierne krig, terror, mord og blodsudgydelser, men de frembragte Michelangelo, Leonardo da Vinci og renæssancen. I Schweiz havde de broderlig kærlighed og 500 år med demokrati og fred. Og hvad frembragte det? Kukuret!”

Værre er, at freden ikke alene har sat de kastrerede europæere i stå, den har også tilladt, at en overnational elite (globalisterne, WEF, Davosfolkene, Klaus Schwab, George Soros, you know) har indfanget hobbitterne i et bureaukratisk net af fællesløsninger, som Weinstein kalder The Whole of Society approach. Som for eksempel kollektive programmer for offentlig sundhed, bæredygtig udvikling og forsvar. Dette har medført en form for kollektiv konformitet, hvor enerne bliver holdt nede, og de mest transformative ideer aldrig får lov til at blomstre. Weinstein har også givet det et navn: Distributed Idea Suppression Complex (DISC).

Weinstein beskriver, hvordan denne konformitet indpodes umærkeligt for hobbitterne. Den fremmes gennem ensrettede narrativer i medierne, voksende censur og stigende overvågning gennem de sociale medier og internettet, så der er nogen bag tæppet, der ved mere om os, end vi selv gør. Hvor alting styres fra toppen af en autoritær maskine uafhængigt af demokratiet, og hvor alle uden at vide det, er reduceret til spillebrikker i elitens hybridkrig, hvori woke-kulturkrigen indgår som et vigtigt led. Weinstein kalder det soft fascisme.

Soft fascisme er en ny variant, og ønsker man at udvide begrebet, giver det faktisk god mening, når man tænker på den voksende centralisering, bureaukratisering og topstyring i EU. Hvor det Europæiske Fællesskab (EF) blev strammet til den Europæiske Union (EU), og hvor den ikke valgte, men udvalgte kommission af kommissærer har tiltaget sig mere og mere magt og ikke længere tolererer afvigelser fra de fælles narrativer om diversitet og inklusion, Rusland og Israel.

De få lande, der måtte afvige fra Ruslandskrigens drejebog eller inklusionens mantra, bliver ramt med sanktioner. De få politikere, der måtte true Fællesskabet ved demokratiske valg, bliver kørt af banen med lawfare og selektiv retsforfølgelse. De borgere, der leder efter en anden historie end det officielle narrativ, støder på en mur af voksende censur og fordømmelse, hvilket Elon Musk i øvrigt har kaldt et begyndende tegn på fascisme.

Og de tapre, der formår at fastholde deres menneskelighed og stå offentligt op for palæstinensernes forsvarskamp, risikerer fordømmelse, afskedigelse, bøde eller ligefrem fængselsstraf.

Og hvis dette måtte være overdrevet, er det ikke meget. Alle de skrækhistorier, som man i mange år har hørt om demokratiet i EU, bliver for hvert år mere og mere sande.
(Fortsættes)

skrevet af Niels Engelsted 12. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

Vi har i Vesten gennemlevet en historisk lang epoke med fred, der har vugget os i søvn, dræbt vitalitet og innovation, emaskuleret os og sat den fysiske videnskab i stå, men med Donald Trumps valgsejr er den epoke slut, fortæller Eric Weinstein.

Babylon er faldet, erklærer han og citerer fra Bob Dylans sang ’All along the Watchtower’, hvor to ryttere dukker op i sidste linje:
”Two riders were approaching/The wind began to howl.”

Fortsættelsen kan vi læse i Esajas Bog, der er Dylans forlæg. ”Babylon er faldet”, erklærer rytterne, som Weinstein illustrerer med et billede af JD Vance og Elon Musk til hest.

Men hvorfor er JD og Elon afbildet som frihedsbudskabets budbringere?

Jo, som forklaring henviser Weinstein til et chokerende møde mellem embedsmænd i Joe Bidens Hvide Hus og Marc Andreessen, en techmilliardær med så langt et generalieblad som innovator, techgrundlægger og techinvestor, at han har fået plads i den eksklusive Internet Hall of Fame.
Andreessen fortæller selv et andet sted, ”at det var et af de mest alarmerende møder, jeg nogensinde har været i.”

Da embedsmændene gennemgik deres planer for AI-området, forstod Andreessen, at der dybest set var tale om fuld regeringskontrol. ”Der vil være et lille antal store virksomheder, der vil blive fuldstændig reguleret og kontrolleret af regeringen, fortalte de os. De sagde, at man ikke engang skal starte iværksætterstartups – der er bare ingen måde, hvorpå de kan få succes – der er ingen måde, hvorpå vi vil tillade, at det sker.” Altå Weinsteins Distributed Idea Suppression Complex (DISC) igen.

Det var selvfølgelig chokerende for AI-investoren, hvorfor den mangeårige demokratiske donor Andreessen da også straks svingede over til Donald Trump, der lovede at give AI-forskningen frie hænder.

På en eller anden måde, som jeg ikke helt fik fat i, ekstrapolerer Weinstein i sit foredrag den her omtalte indskrænkning af AI-forskningen til at gælde hele den fysiske videnskab. Ifølge Weinstein indskrænker en kollektiv konsensus denne videnskab til at fokusere på få udvalgte teorier. Det er kun dem – her først og fremmest teorien om quantum gravity, der kan få opmærksomhed og priser, fondsstøtte og bevillinger, forskere og Ph.d.-studerende; resten må, som Weinsteins egen teori, dø i ørkenen i al ubemærkethed i overensstemmelse med DISC.

At det fysiske samfund har kastet sin kærlighed på quantum gravity er katastrofalt, siger Weinstein. Det har været medvirkende til, at fysikken siden 1970’erne er gået i stå uden nogen Nobelprisværdige gennembrud. Teorien er nemlig så forkert, siger Weinstein, at man roligt – ja, måske med fordel – kan invitere kinesiske og nordkoreanske studerende til USA for at studere fysik.

Men lykkeligvis er den lange historiske epoke med fred og slummer og quantum gravity nu endelig forbi. Den sluttede i januar 2025, siger Weinstein. Det vil sige med Trumps indsættelse, Babylons fald, og derfor med Vance og Musk som Esajas og Dylans ryttere.

Dette er godt, siger Weinstein, men der er en pris at betale. ”Vi er tilbage til vitaliteten, og jeg er ked af at sige, at vi næsten med sikkerhed snart vil være tilbage til kinetisk krig. The Big Nap er nu forbi.”

Kinetisk krig er i vore dage naturligvis ikke det bedste. Weinstein siger: “I november ’52 lærte vi, at Jorden er vores livmoder, ikke vores hjem.”
[Med prøvesprængningen af USA’s første brintbombe på Marshalløerne formodentlig, i øvrigt en superbombe, der blev skabt af signaturnørden Edward Teller, som er en af de geniale "ungarske marsmænd", der blev nævnt i kapitel 7.]

Vi kan derfor godt følge Weinstein, når han overraskende fortsætter: ”Vi kan ikke blive her, fordi vi er nødt til at tage af sted. Vi kan ikke alle dele en enkelt atmosfære sikkert.”

Weinstein citerer dernæst igen fra Dylans sang: "There must be some way out of here," men her er problemet.

”Lige nu er vi fire lysår fra den nærmeste stjerne. Der er ingen måde at komme til lysets hastighed eller endda tæt på. Vi er strandet i vores solsystem med kun to beboelige klipper, der ikke er Jorden [Månen og Mars], og det er med en masse arbejde.”

Weinstein fortvivler dog ikke: ”Hvis en åben menneskelig fremtid kan genoprettes, og det tror jeg, at den kan, er der en vej ud, og det er fysik. Vi er nødt til at gå videre end Einstein, fordi vi simpelthen ikke er i stand til at komme til stjernerne, hvis vi har en hastighedsgrænse sat til C [lysets hastighed]… Vestlig videnskab er nødt til at vise vejen.”

Men det skulle så også være muligt med Trumps valgsejr, den forhåbentlige befrielse af fysikken fra quantum gravity og frisættelsen Silicon Valleys innovative geni, hvor Elon Musk allerede er i gang med at gøre raketskibene klart til først Mars og derefter den menneskelige civilisations store rejse ud i universet.

”Jeg tror, at enden på fysikken [den herskende] næsten er i sigte. Det kan bringe os vidundere. Det kan give os evnen til at krydse kosmos. Dette kan være den bedste tid,” siger Weinstein, men advarer også om, at der er et smalt vindue, som vi må forstå at udnytte:

”Vi har en kort periode med vitalitet, før krigene helt sikkert vil begynde. Hvis vi vælger at revitalisere, skal vi bruge den godt. Og vores største udfordringer ligger forude. Men jeg tror, vi klarer det. Og jeg tror, at fremtiden vil være blandt stjernerne. Det ville virkelig være glorværdigt.”
Om Weinstein bare er en intelligens, der har revet sine teltpløkke op og er ved at flyve bort, eller han er en visionær fremtidsbudbringer, er svært at afgøre for en normaldansker med hans halve IQ. Men Weinstein slutter med at dele en etnisk erfaring og et godt råd, som under alle omstændigheder er værd at få med.

”Vi jøder har et måltid, der ikke rigtig er et måltid. Det er en overlevelsesmanual. Og det er Pesach Sederen” – det jødiske påskemåltid, siger Weinstein og fortsætter:

”Og jeg beder jer i år om at finde, hvis I ikke selv er jøde, så find en jøde og bliv inviteret til en Pesach-Seder. Den beskriver, hvordan vi overlever. Og måden vi gør det på, er, at du på nogle punkter er nødt til at indse, at du ikke kan blive her, og du må afsted, også selvom du føler, at der ikke er nogen vej ud. Du føler måske, at du er presset op imod Det Røde Hav. Men hvis du ikke er klar over, hvad klokken er, vil du helt sikkert gå til grunde.”

-------

Da jeg selv måtte slå det op, er der måske andre, der ikke ved, hvad Weinstein her taler om.

Mens de kristne til påske fejrer Jesus opstandelse fra de døde, fejrer jøderne nogenlunde samtidigt Pesach, der betyder ”springe over” og refererer til, at Jahves 10. ægyptiske plage dræbte alle førstefødte drenge i Ægypten, men sprang de jødiske førstefødte over. Jøderne havde nemlig af deres gud fået at vide, at hvis de smurte blodet fra et lydefrit lam på dørstolpen, ville ærkeenglen gå forbi deres dør på sin dræberfærd. En sådan gestus er der selvfølgelig grund til at fejre, hvilket sker til det jødiske påskemåltid.

Men da det var klart, at Farao ikke ville blive glad over at få sin førstefødte søn og kronprins slået ihjel, så var massedrabet også et signal til, at det var på tide for jøderne at flygte fra Ægypten. ’Jamen, Det Røde Hav spærrer os vejen’, sagde de mindre faste i troen, så de døde. Dette skal Pesach Seder også minde om.

”Hvis du skal afsted, skal du ikke vente på, at brødet er hævet,” som Weinstein siger et sted. En dyrekøbt diasporaerfaring, som det jødiske samfund altid skal bære med sig, siger han. Og nyttig nu, hvor Jorden er blevet for lille eller for farlig til at huse menneskeheden.

(Fortsættes)

skrevet af Niels Engelsted 13. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

Ingen ville mistænke Marc Andreessen for at flyve bort. Dels er han alt for rund, men også smilende; dels vejer han alt for meget som venturekapitalist og storinvestor i Silicon Valley med en andel i det meste; og dels har han fødderne alt for solidt plantet i den nye amerikanske virkelighed, der åbner sig med Donald Trump.

”Han var en nysgerrig og selvlært person, der allerede som niårig lærte sig selv BASIC-programmering for at kunne lave sine egne computerspil,” læser vi.

Okay, vi er med.

Andreessen har derfor ikke overraskende et så megalangt tech-CV, at vi som eksempler vil nøjes med at nævne, at han var først til at forudse, at software og webtjenester ville flytte fra lokale servere til skyen og først til at tilbyde denne service fra sit firma Loudcloud.

Og så hans mesterstykke, selvfølgelig, der gav ham den prestigefyldte Queen Elizabeth Prize for Engineering, der regnes for ingeniørvidenskabens Nobelpris.

I internettets første generation blev Uniform Resource Locator (URL), Hypertext Transfer Protocol (HTTP) og HTML-standarderne lanceret, så man kunne kommunikere med nettet, men det var kun for nørder. Det var derfor et tigerspring, da Marc Andreessen og hans makker Eric Bina i nettets anden generation udviklede den første grafiske browser, Mosaic, der kunne integrere tekst og grafik i samme vindue og dermed gjorde internettet alment tilgængeligt og voldsomt populært.

”Flere millioner opdagede nu pludselig, at internettet måske er bedre end sex,” skriver Wikipedia.

Det er klart, at Marc Andreessens lykke hermed var gjort.

Vi har mødt ham før. Det var ham, der som Curtis Yarvin og Peter Thiel argumenterede for oprettelse af frihedsbyer uden statslig regulering og styret som tech-koncerner, og ham der forudsagde, at verdens stater ville blive mangedoblet som specialøkonomiske zoner drevet af private koncerner med høj grad af autonomi. Det var også ham, der i overensstemmelse med disse ideer sammen med Peter Thiel investerede i den private frihedszone Próspera på den honduranske ø Roatán og efterfølgende sagsøgte den honduranske regering for milliarder for kontraktbrud. Og ham, der igen sammen med Thiel forleden dag afslørede planer om at bygge en frihedsby på Grønland med sin egen atomreaktor.

Endelig var det ham, der havde det chokerende møde i Bidens Hvide Hus, der sendte Marc Weinstein ud ad en tangent.

Bedre gik mødet med Donald Trump, da Andreessen havde flyttet sine donormillioner fra demokraterne til republikanerne. For som Trump fortalte ham: "Jeg ved ikke meget om teknologi, men behøver heller ikke, for I ved en masse. I burde gå ud og bygge tech-virksomheder. De amerikanske tech-virksomheder bør vinde."

Yessir!

Op til Trumps indsættelse tilbragte Andreessen derfor, som han selv fortæller, halvdelen af sin tid i Mar-el-Lago med at rådgive den kommende præsident, om Silicon Valley, om krypto, om kunstig intelligens og ikke mindst om hvem, han som techmilliardær ville anbefale til de mange poster, der skulle besættes i Trumps administration.

Andreessen optrådte også som speciel rådgiver for oprettelsen af Elon Musks DOGE, Department of Government Efficiency, der skulle rydde op i bureaukratiet og i processen helst fyre så mange føderalt ansatte som muligt. Andreessen kaldte sig selv ”ubetalt frivillig” i DOGE, for selvom han ikke er medlem af PayPal-mafiaen, er han bestemt Elons ’pal’.

Det var således investorpenge fra Andreessens investorfond Andreessen Horowitz, der gjorde det muligt for Musk at købe Twitter og omdøbe det sociale medie til X, og Andreessen har også købt tungt op af SpaceX-aktier, hvor mange er erhvervet til en særlig favorabel pris i en sweet deal, som andre ikke kunne få. Men det er alt for svært at forklare.

Alt dette er på nuværende tidspunkt i serien selvfølgelig bare gentagelse og banalt. Så når vi tager Marc Andreessen med, er der en særlig grund. Han er noget så sjældent som en techmilliardær med både en mission og et ægte manifest.


(Fortsættes).

skrevet af Niels Engelsted 14. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book

--- langt men vigtigt.

Alle tech-milliardærerne er visionære og har visioner og drømme, som Elon Musk med hans Marsrejse, men Marc Andreessen har mere end det. Han har både en trosbekendelse og et missionsmanifest, The Techno-Optimism Manifest.

Manifestet finder man på hjemmesiden for Andreessen Horowitz, en af verdens største venturekapitalvirksomheder med over 45 milliarder dollars i forvaltning, også almindeligt kendt - husk vi befinder os i nørdernes verden - under navnet a16z. Knæk selv koden.

Manifestet er meget langt, 4939 ord. Det er også meget elegant skrevet som one-liners sprængfyldt med lærdom og citater fra filosofiens historie og den liberale økonomis store tænkere, og med en logisk rytme og messende overbevisningskraft, der på mesmerisk vis drager læseren ind.

Man er indlysende oppe imod en masse IQ-point, og kun en kontrær person, der selv har lidt kundskaber, vil kunne modstå suget. En konfirmand har ikke en chance.

Stoler man ikke på mit referat, der, selv om det med citaterne nødvendigvis bliver langt, selvfølgelig må være stærkt forkortet; eller tror man, at det er biased, kan man selv læse hele manifestet her https://a16z.com/the-techno-optimist-manifesto

Som Ayn Rand, Curtis Yarvin og Eric Weinstein starter Andreessen fra sit manifests første linje med at beklage tidernes forfald.

”Vi bliver løjet for.

Vi får at vide, at teknologi tager vores job, reducerer vores lønninger, øger uligheden, truer vores sundhed, ødelægger miljøet, nedbryder vores samfund, korrumperer vores børn, svækker vores menneskelighed, truer vores fremtid, og er altid på randen af at ødelægge alt.
Vi får at vide, at vi skal være vrede, bitre og harme over teknologi.
Vi får at vide, at vi skal være pessimistiske.
Vi får at vide, at vi skal være pessimistiske.

Myten om Prometheus – i forskellige opdaterede former som Frankenstein, Oppenheimer og Terminator – hjemsøger vores mareridt.
Vi får at vide, at vi skal forkaste vores fødselsret – vores intelligens, vores kontrol over naturen, vores evne til at bygge en bedre verden.

Vi får at vide, at vi skal være ulykkelige med hensyn til fremtiden.”

Andreessen fortæller også, men først til sidst, hvem der er fjenden, der lyver og berøver os vores naturlige optimisme.
”Vi har fjender.

Vores fjender er ikke dårlige mennesker – men snarere dårlige ideer.

Vores nuværende samfund har været udsat for en massiv demoraliseringskampagne i seks årtier – mod teknologi og mod liv – under forskellige navne som ’eksistentiel risiko’, ’bæredygtighed’, ’ESG’, ’Verdensmål, ’social ansvarlighed’, ’stakeholderkapitalisme’, ’forsigtighedsprincippet’, ’tillid og sikkerhed’, ’tech-etik’, ’risikostyring’, ’de-vækst’, ’grænser for vækst’.

Denne demoraliseringskampagne er baseret på dårlige ideer fra fortiden – zombie-ideer, mange afledt af kommunismen, katastrofale dengang og nu – som har nægtet at dø.

Vores fjende er stagnation.

Vores fjende er anti-fortjeneste, anti-ambition, anti-stræben, anti-præstation, anti-storhed.”

Herefter opregnes en alenlang liste af fjender, indtil Andreessen sætter fingeren på fremskridtets egentlige fjende, Friedrich Nietzsches Sidste Menneske, der undgår enhver form for risiko, lidenskab, ambition og selvrealisering til fordel for sikkerhed og komfort. Andreessen kopierer i manifestet et langt afsnit fra Nietzsches ’Således talte Zarathustra’, hvorfra vi snupper et lille stykke:

”Ak! Der kommer den tid, hvor mennesket ikke længere vil føde nogen stjerne. Ak! Der kommer tiden for det mest foragtelige menneske, som ikke længere kan foragte sig selv...

’Hvad er kærlighed? Hvad er skabelse? Hvad er længsel? Hvad er en stjerne? - spørger det sidste menneske og blinker.
Jorden er blevet lille, og på den hopper det sidste menneske, som gør alt småt. Dets art er uudslettelig som loppen; det sidste menneske lever længst...”

”Vores fjende er … DET,” skriver Andreessen med eftertryk. ”Vi stræber efter at være…Ikke DET.”

Alternativet til Nietzsches Sidste Menneske er naturligvis Nietzsches Übermensch, der evner at overvinde sig selv og ved sin viljestyrke, intelligens og kreativitet kan skabe sin egen mening og sine egne værdier. Der ene, men stærk, formår at leve i frihed fra flokmenneskene og de sociale omgivelsers omklamring, krav og konventioner.

Det er således, signaturnørder fra barnsben af forståelige grunde gerne ønsker at se sig selv. Misforståede enere, der holdes nede af og er ofre for en flok mindre intelligente mobbere.

Var Nietzsche Asperger? Vi ved, at han var meget højt begavet, tidligt blev optaget på en eliteskole, og blev professor på universitetet som 24-årig. Vi ved også, at han var socialt umulig, isolerede sig selv og var ensom og ulykkelig, overfokuserede intenst på specielle emner, og også havde andre symptomer forenelige med autismesyndromet. Forskerne har derfor ikke udelukket muligheden, selv om favoritforklaringen vist nok er syfilis og sindssyge. Men de udelukker selvfølgelig ikke hinanden.,

Det kan derfor heller ikke udelukkes, at Friedrich ville være blevet sparet for megen lidelse, hvis han som barn havde haft en Commodore64.
Men verden var så også gået glip en gudbenådet skribent, der rystede og drejede verden med sin chokerende erklæring om, at Gud var død, og dermed sikrede beskæftigelse til tusindvis af universitetslitterater og filosoffer.

Det er således næppe tilfældigt, at Nietzsche får en så fremtrædende plads i Andreessens manifest. Heller ikke, at Andreessen i sit manifest udpeger signaturnørdens fremmeste kendemærke, intelligensen, som verdens bevægende kraft. Han skriver:

”Vi tror på, at intelligens er den ultimative drivkraft for fremskridt. Intelligens gør alting bedre. Intelligente mennesker og intelligente samfund klarer sig bedre end mindre intelligente på stort set alle parametre, som vi kan måle. Intelligens er menneskehedens fødselsret; vi bør udvide den så fuldstændigt og udbrede den så langt, som vi overhovedet kan.”

Og hvis human intelligens er godt, er kunstig intelligens og kunstig superintelligens om muligt endnu bedre (læs selv), og kan de kombineres er intet længere umuligt. Andreessen skriver:

”Vi tror på, at intelligens er i en opadgående spiral – for det første, fordi flere smarte mennesker rundt om i verden rekrutteres til teknokapitalmaskinen; for det andet, når mennesker danner symbiotiske relationer med maskiner til nye kybernetiske systemer såsom virksomheder og netværk; for det tredje, da kunstig intelligens øger vores maskiners og vores egne muligheder. Vi tror på, at vi er klar til en intelligensstart, der vil udvide vores evner til uanede højder.”

Den teknokapitalmaskine, som Andreessen her nævner, er den forening af 1. intelligens, 2. teknologi og 3. det frie marked, som han opfatter som den primære kilde til vækst og dermed fundamentet for civilisationens udvikling, en udvikling, der er grænseløs, hvis den ikke hindres af zombierne og ”den evindelige hylen fra kommunister og ludditter”.

Det er her, at Andreessens teknooptimisme kommer til fuld udfoldelse, men det er for det meste kendt og banalt neoliberalt stof. Langt mere interessant er det credo, som han kommer med i manifestet:

”Vi tror på teknologiens kærlighedshistorie og industriens romantik. Den eros, der er i bilen, det elektriske lys og skyskraberen. I mikrochippen, det neurale netværk, raketten, det splittede atom.

Vi tror på eventyret. At drage ud på Heltens Rejse, gøre oprør mod status quo, kortlægge ukendt territorium, besejre drager og bringe byttet hjem til vores samfund. For at omskrive et manifest fra en anden tid og et andet sted: ’Skønhed eksisterer kun i kamp. Der er intet mesterværk, der ikke har en aggressiv karakter. Teknologi må være et voldeligt angreb på det ukendtes kræfter, for at tvinge dem til at bøje sig for mennesket.’”

Manifestet ”fra en anden tid og et andet sted”, der forudgriber Eric Weinsteins tanker fra sidste kapitel om en nødvendig sammenhæng mellem kreativitet og aggression, om teknologisk innovation som vold, er skrevet af den italienske digter Filippo Tommaso Marinettei og udgivet første gang i 1909 i den franske avis Le Figaro.

Det blev som Futurismens Manifest grundlag for Futurismen, en revolutionær kunstnerisk og litterær bevægelse i begyndelsen af det tyvende århundrede, der hylder fremtiden, teknologien, skønheden i maskinernes fart, maskuliniteten og styrken og den moderne livsstil, og afviser den forældede klassiske kultur.

”Kunst kan faktisk ikke være andet end vold, grusomhed og uretfærdighed”, erklærede Marinetti og glorificerede vold og krig som en form for "renselse" og en nødvendighed for at skabe en ny og moderne verden. I det futuristiske manifest blev krig beskrevet som "verdens eneste renser," og vold blev set som en måde at bryde med fortidens traditioner og skabe plads til fremtidens innovation.

Marinetti, der selv blev fascist, og andre futurister støttede Mussolinis fascisme som en genvej til deres vision af et moderne og dynamisk Italien. Og med sin æstetik og ideologi integreret i fascistisk kunst og arkitektur blev Futurismen en del af den kulturelle propaganda, der understøttede fascismen.

Det er således interessant at se, hvordan enderne mødes i Marc Andreessens manifest.

Selv om han ligner en futurist, er Marc Andreessen selvfølgelig ikke Mussolinifascist. Men måske ser vi i hans Tekno-Optimistiske Manifest fødslen af en helt ny art til vores fascistiske zoologiske have: Teknofascismen.



(Fortsættes)