skrevet af Niels Engelsted 14. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book
--- langt men vigtigt.
Alle tech-milliardærerne er visionære og har visioner og drømme, som Elon Musk med hans Marsrejse, men Marc Andreessen har mere end det. Han har både en trosbekendelse og et missionsmanifest, The Techno-Optimism Manifest.
Manifestet finder man på hjemmesiden for Andreessen Horowitz, en af verdens største venturekapitalvirksomheder med over 45 milliarder dollars i forvaltning, også almindeligt kendt - husk vi befinder os i nørdernes verden - under navnet a16z. Knæk selv koden.
Manifestet er meget langt, 4939 ord. Det er også meget elegant skrevet som one-liners sprængfyldt med lærdom og citater fra filosofiens historie og den liberale økonomis store tænkere, og med en logisk rytme og messende overbevisningskraft, der på mesmerisk vis drager læseren ind.
Man er indlysende oppe imod en masse IQ-point, og kun en kontrær person, der selv har lidt kundskaber, vil kunne modstå suget. En konfirmand har ikke en chance.
Stoler man ikke på mit referat, der, selv om det med citaterne nødvendigvis bliver langt, selvfølgelig må være stærkt forkortet; eller tror man, at det er biased, kan man selv læse hele manifestet her
https://a16z.com/the-techno-optimist-manifesto
Som Ayn Rand, Curtis Yarvin og Eric Weinstein starter Andreessen fra sit manifests første linje med at beklage tidernes forfald.
”Vi bliver løjet for.
Vi får at vide, at teknologi tager vores job, reducerer vores lønninger, øger uligheden, truer vores sundhed, ødelægger miljøet, nedbryder vores samfund, korrumperer vores børn, svækker vores menneskelighed, truer vores fremtid, og er altid på randen af at ødelægge alt.
Vi får at vide, at vi skal være vrede, bitre og harme over teknologi.
Vi får at vide, at vi skal være pessimistiske.
Vi får at vide, at vi skal være pessimistiske.
Myten om Prometheus – i forskellige opdaterede former som Frankenstein, Oppenheimer og Terminator – hjemsøger vores mareridt.
Vi får at vide, at vi skal forkaste vores fødselsret – vores intelligens, vores kontrol over naturen, vores evne til at bygge en bedre verden.
Vi får at vide, at vi skal være ulykkelige med hensyn til fremtiden.”
Andreessen fortæller også, men først til sidst, hvem der er fjenden, der lyver og berøver os vores naturlige optimisme.
”Vi har fjender.
Vores fjender er ikke dårlige mennesker – men snarere dårlige ideer.
Vores nuværende samfund har været udsat for en massiv demoraliseringskampagne i seks årtier – mod teknologi og mod liv – under forskellige navne som ’eksistentiel risiko’, ’bæredygtighed’, ’ESG’, ’Verdensmål, ’social ansvarlighed’, ’stakeholderkapitalisme’, ’forsigtighedsprincippet’, ’tillid og sikkerhed’, ’tech-etik’, ’risikostyring’, ’de-vækst’, ’grænser for vækst’.
Denne demoraliseringskampagne er baseret på dårlige ideer fra fortiden – zombie-ideer, mange afledt af kommunismen, katastrofale dengang og nu – som har nægtet at dø.
Vores fjende er stagnation.
Vores fjende er anti-fortjeneste, anti-ambition, anti-stræben, anti-præstation, anti-storhed.”
Herefter opregnes en alenlang liste af fjender, indtil Andreessen sætter fingeren på fremskridtets egentlige fjende, Friedrich Nietzsches Sidste Menneske, der undgår enhver form for risiko, lidenskab, ambition og selvrealisering til fordel for sikkerhed og komfort. Andreessen kopierer i manifestet et langt afsnit fra Nietzsches ’Således talte Zarathustra’, hvorfra vi snupper et lille stykke:
”Ak! Der kommer den tid, hvor mennesket ikke længere vil føde nogen stjerne. Ak! Der kommer tiden for det mest foragtelige menneske, som ikke længere kan foragte sig selv...
’Hvad er kærlighed? Hvad er skabelse? Hvad er længsel? Hvad er en stjerne? - spørger det sidste menneske og blinker.
Jorden er blevet lille, og på den hopper det sidste menneske, som gør alt småt. Dets art er uudslettelig som loppen; det sidste menneske lever længst...”
”Vores fjende er … DET,” skriver Andreessen med eftertryk. ”Vi stræber efter at være…Ikke DET.”
Alternativet til Nietzsches Sidste Menneske er naturligvis Nietzsches Übermensch, der evner at overvinde sig selv og ved sin viljestyrke, intelligens og kreativitet kan skabe sin egen mening og sine egne værdier. Der ene, men stærk, formår at leve i frihed fra flokmenneskene og de sociale omgivelsers omklamring, krav og konventioner.
Det er således, signaturnørder fra barnsben af forståelige grunde gerne ønsker at se sig selv. Misforståede enere, der holdes nede af og er ofre for en flok mindre intelligente mobbere.
Var Nietzsche Asperger? Vi ved, at han var meget højt begavet, tidligt blev optaget på en eliteskole, og blev professor på universitetet som 24-årig. Vi ved også, at han var socialt umulig, isolerede sig selv og var ensom og ulykkelig, overfokuserede intenst på specielle emner, og også havde andre symptomer forenelige med autismesyndromet. Forskerne har derfor ikke udelukket muligheden, selv om favoritforklaringen vist nok er syfilis og sindssyge. Men de udelukker selvfølgelig ikke hinanden.,
Det kan derfor heller ikke udelukkes, at Friedrich ville være blevet sparet for megen lidelse, hvis han som barn havde haft en Commodore64.
Men verden var så også gået glip en gudbenådet skribent, der rystede og drejede verden med sin chokerende erklæring om, at Gud var død, og dermed sikrede beskæftigelse til tusindvis af universitetslitterater og filosoffer.
Det er således næppe tilfældigt, at Nietzsche får en så fremtrædende plads i Andreessens manifest. Heller ikke, at Andreessen i sit manifest udpeger signaturnørdens fremmeste kendemærke, intelligensen, som verdens bevægende kraft. Han skriver:
”Vi tror på, at intelligens er den ultimative drivkraft for fremskridt. Intelligens gør alting bedre. Intelligente mennesker og intelligente samfund klarer sig bedre end mindre intelligente på stort set alle parametre, som vi kan måle. Intelligens er menneskehedens fødselsret; vi bør udvide den så fuldstændigt og udbrede den så langt, som vi overhovedet kan.”
Og hvis human intelligens er godt, er kunstig intelligens og kunstig superintelligens om muligt endnu bedre (læs selv), og kan de kombineres er intet længere umuligt. Andreessen skriver:
”Vi tror på, at intelligens er i en opadgående spiral – for det første, fordi flere smarte mennesker rundt om i verden rekrutteres til teknokapitalmaskinen; for det andet, når mennesker danner symbiotiske relationer med maskiner til nye kybernetiske systemer såsom virksomheder og netværk; for det tredje, da kunstig intelligens øger vores maskiners og vores egne muligheder. Vi tror på, at vi er klar til en intelligensstart, der vil udvide vores evner til uanede højder.”
Den teknokapitalmaskine, som Andreessen her nævner, er den forening af 1. intelligens, 2. teknologi og 3. det frie marked, som han opfatter som den primære kilde til vækst og dermed fundamentet for civilisationens udvikling, en udvikling, der er grænseløs, hvis den ikke hindres af zombierne og ”den evindelige hylen fra kommunister og ludditter”.
Det er her, at Andreessens teknooptimisme kommer til fuld udfoldelse, men det er for det meste kendt og banalt neoliberalt stof. Langt mere interessant er det credo, som han kommer med i manifestet:
”Vi tror på teknologiens kærlighedshistorie og industriens romantik. Den eros, der er i bilen, det elektriske lys og skyskraberen. I mikrochippen, det neurale netværk, raketten, det splittede atom.
Vi tror på eventyret. At drage ud på Heltens Rejse, gøre oprør mod status quo, kortlægge ukendt territorium, besejre drager og bringe byttet hjem til vores samfund. For at omskrive et manifest fra en anden tid og et andet sted: ’Skønhed eksisterer kun i kamp. Der er intet mesterværk, der ikke har en aggressiv karakter. Teknologi må være et voldeligt angreb på det ukendtes kræfter, for at tvinge dem til at bøje sig for mennesket.’”
Manifestet ”fra en anden tid og et andet sted”, der forudgriber Eric Weinsteins tanker fra sidste kapitel om en nødvendig sammenhæng mellem kreativitet og aggression, om teknologisk innovation som vold, er skrevet af den italienske digter Filippo Tommaso Marinettei og udgivet første gang i 1909 i den franske avis Le Figaro.
Det blev som Futurismens Manifest grundlag for Futurismen, en revolutionær kunstnerisk og litterær bevægelse i begyndelsen af det tyvende århundrede, der hylder fremtiden, teknologien, skønheden i maskinernes fart, maskuliniteten og styrken og den moderne livsstil, og afviser den forældede klassiske kultur.
”Kunst kan faktisk ikke være andet end vold, grusomhed og uretfærdighed”, erklærede Marinetti og glorificerede vold og krig som en form for "renselse" og en nødvendighed for at skabe en ny og moderne verden. I det futuristiske manifest blev krig beskrevet som "verdens eneste renser," og vold blev set som en måde at bryde med fortidens traditioner og skabe plads til fremtidens innovation.
Marinetti, der selv blev fascist, og andre futurister støttede Mussolinis fascisme som en genvej til deres vision af et moderne og dynamisk Italien. Og med sin æstetik og ideologi integreret i fascistisk kunst og arkitektur blev Futurismen en del af den kulturelle propaganda, der understøttede fascismen.
Det er således interessant at se, hvordan enderne mødes i Marc Andreessens manifest.
Selv om han ligner en futurist, er Marc Andreessen selvfølgelig ikke Mussolinifascist. Men måske ser vi i hans Tekno-Optimistiske Manifest fødslen af en helt ny art til vores fascistiske zoologiske have: Teknofascismen.
(Fortsættes)