https://www.facebook.com/kim.skovsby
Det er præcis det der sker, når man hjernevasker børnene i skolen. De mister deres evne til at vurdere rigtigt og forkert. De får ingen idé om moral; til gengæld lærer de at lytte til, hvad staten og loven siger. Det gør dem lydige og lette at manipulere med.
Det er nok de færreste, som tænker over, hvor rødderne til det moderne uddannelsessystem kommer fra. Det stammer fra dengang, da prøjserne tabte til Napoleon. Her blev prøjserne klar over, at en af årsagerne til, at de tabte, var, at deres soldater var for selvstændigt tænkende.
Herfra begyndte de at udvikle et skolesystem, hvis vigtigste opgave var at skabe systemloyale borgere og lydige soldater. Formatet udviklede sig til det skolesystem, vi også bruger i dag: klassetimer, aldersopdelt undervisning og fokus på præstation.
Siden da er videnskaben nået langt, og i dag ved vi utrolig meget om, hvordan undervisning udvikler og skaber mindset. Vi har vidst i over 30 år, at den slags undervisning, som vi har i skolen, skaber det, man kalder et fikseret mindset. Det er dem, der bliver systemloyale og lydige (hjernevask).
Skolen udvikler overordnet tre typer mindsets:
1. Dem, der er ledet af magt (ca. 20%)
2. Dem, der er ledet af bekvemlighed (ca. 65%)
3. Dem, der er ledet af frihed (resten)
De, der er ledet af frihed, formår statens uddannelsessystem ikke at hjernevaske. De hviler i sig selv, selvom skolesystemet gør alt, hvad det kan, for at ødelægge dem. Det er ofte dem, der ikke passer ind i skolen.
Det, der sker rent teknisk, er, at børnene ikke bryder sig om skolen og finder ud af, at de bare vil lære på deres egen måde. Det er den måde, som vi som mennesker per default er indstillet til – og det er at lære gennem leg. Gør vi det, udvikler vi et ekspanderende mindset.
Når man lærer gennem leg (lidt forenklet), så lærer man om sine værdier som menneske. Det er præcis det, skolesystemet ikke ønsker, man skal, for mennesker, der er forankret i deres værdier, ved instinktivt, at regler og love, som tillader vold og overgreb på deres medmennesker, ikke er legitime love.
Færdigheder skaber selvtillid, men ikke selvværd. Det er det, systemet skal bruge. Folk, der er drevet af deres værdier, er farlige for systemet. Når man lærer to måle verden gennem sine værdier, udvikler man selvværd. Med selvværd kommer en indre passion, og det skaber gode færdigheder, som igen skaber selvtillid.
Når vi så ser politikere stå og beklage sig over dårlig opførsel og dannelse i skolen, så er det en direkte afledning af, at man bevidst ikke lærer børn om deres indre værdier.
Når vi nu ved så meget om ekspanderende og fikseret mindset, og hvilken undervisningsform der skaber hvilket mindset – og da vi har vidst i årtier, at det er det mindst effektive skolesystem og langt den dyreste måde at undervise på – så kan man kun komme til den konklusion, at Undervisningsministeriet enten er inkompetent eller korrupt.
Men da dette har eksisteret i over 150 år, så kan det ikke være på grund af inkompetence. Dermed er skolesystemet helt bevidst designet til at skabe folk for systemet i stedet for stærke, selvstændigt tænkende mennesker.
Lille råd herfra: Luk statens hjernevaskercentraler og lær i stedet børnene om deres indre værdier. Ja, staten vil så kun have 20-30 år tilbage at leve i, men det vil nok også være det bedste for alle på den lange bane.
Det værste sted man kan sende sine børn, er i skole.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik ... t/11205181
********************
I et magtperspektiv er skolen ikke kun et sted for læring; det er en institution, der skal sortere og disciplinere individer til et hierarkisk samfund.
Delegeret justits: Ligesom staten udmønter magt gennem bekendtgørelser i lukkede administrative systemer, tillader skolens struktur (bevidst eller ubevidst) et uformelt justitsmilitarium i skolegården. Lærerne kan ikke overvåge alt, og mobning fungerer som en organisk måde, hvorpå gruppen disciplinerer sig selv.
Normalisering: Mobning rammer næsten altid det, der afviger fra normen. Derved bliver mobningen fællesskabets råben vagt i gevær: "Tilpas dig, ellers koster det." Det skaber en intern hakkeorden, som spejler det voksne arbejdsmarked, hvor man også skal kende sin plads i hierarkiet for at overleve.
Hvor skolen officielt prædiker et "growth mindset" (at alle kan udvikle sig), gør den reelle struktur ofte det modsatte. Mobning er med til at fastlåse dette fixed mindset på to måder:
1. Rolle-fiksering: Den, der mobbes, og den, der mobber, bliver fastlåst i statiske roller. Systemet har brug for forudsigelighed. Hvis du tidligt lærer, at "jeg er sådan en, der bliver trådt på," eller "jeg er sådan en, der skal kæmpe for min plads på toppen," accepterer du dit prædefinerede potentiale.
1. Frygt som stopklods: Et fikseret mindset næres af frygten for at fejle offentligt. Mobning institutionaliserer denne frygt. Når børn ser, hvad der sker med dem, der stikker ud eller fejler, vælger de det sikre. De holder op med at eksperimentere og innovere. De lærer at præstere *inden for rammen* i stedet for at udfordre den.
Skolen som sorteringsmaskine
Hvis vi kobler dette til din tidligere tanke om statens detailstyring, kan man argumentere for, at mobning og hakkeorden udfører det "beskidte arbejde", som lovgivningen ikke direkte kan formulere.
Systemet har ikke brug for 100% frie, kritisk tænkende individer med uendeligt vækst-mindset; det har brug for individer, der forstår strukturer, accepterer autoritære rammer og kender deres placering i produktionen.
Mobningen bliver dermed en del af den "skjulte læreplan" (the hidden curriculum) – de uformelle lektioner om magt, afmagt og overlevelse, som skolen socialiserer børn ind i.